Menu
VVS 2015 - Main IMG

VVS 2015 – tak for sidst

Vi drog til Odense for at møde alle vores kunder og kolleger i branchen – og vi oplevede flot fremmøde på vores stand, et velbesøgt foredrag og ikke mindst afsløringen af et helt nyt produkt – METROCOMPACT pillefyr. 

VVS-messen i Odense er altid en fremragende anledning til at mødes med kolleger og kunder, og i år var ingen undtagelse.

Vi havde udsmykket vores stand i et nyt design og taget masser af produkter med. Resultatet var da også som vi havde håbet på: Masser af besøgende på standen, masser af inspirerende møder med alle jer, der kom forbi.

Det vil vi gerne sige tak for.

Vi tog en hel stribe fotos på messen som du kan nyde i galleriet her nedenfor:

Pillefyr afsløret

Vi har i længere tid arbejdet på at introducere et fyr til træpiller som en del af vores produktsortiment, og torsdag løftede vi sløret for det nye medlem af METRO THERM familien.

Det nye METROCOMPACT pillefyr på 3 til 12 kW har en lang række stærke fordele som fx selvrensende brænder, selvrensende konvektionsdel, internetopkobling og meget andet. Pillefyret har netop været gennem et krævende klasse 5-testprogram på Teknologisk Institut.

METROCOMPACT kommer på markedet til efteråret, og vi arbejder nu på at udarbejde al den dokumentation, du skal bruge, når du skal vælge markedets bedste pillefyr.

Hvis du vil vide mere allerede nu, er du velkommen til at kontakte din salgskonsulent  >>

Velbesøgt foredrag med Uwe Hansen

Der var fyldt op til sidste plads, da Uwe Hansen holdt foredrag for 65 tilmeldte fagproffer fra varmebranchen. Uwe Hansen er en af Danmarks mest anerkendte specialister i fjernvarmeteknologi, er censor på Dansk Fjernvarmes uddannelser og har også fungeret som seniorkonsulent hos METRO THERM, så det var en virkelig kapacitet, vi havde på scenen.

Uwes foredrag drejede sig om en debat, der er lige så gammel som fjernvarmen her i landet: Hvad er bedst – beholder eller veksler?

Det er en debat, der kan få profferne op af stolen, men Uwes foredrag drejede sig i høj grad om at udlægge teksten så nøgternt som muligt og så at få præsenteret en teknologisk landvinding, der i virkeligheden lægger diskussionen i graven. For man kan nemlig få det bedste af begge verdener med en PLUS-beholder, der fungerer som en veksler med beholderkapacitet.

(Gen)se guldkornene på YouTube

Vi har filmet hele foredraget og lagt det på vores egen YouTube-kanal. Så hvis du gik glip af foredraget, kan du få lejlighed til at se det hele i ro og mag på nettet. Vi har brudt foredraget op i et to minutters sammendrag og dertil 5 lidt længere klip, hvor du kan fordybe dig i detaljerne. 

Se eller gense Uwe Hansens foredrag her »