Menu
NEWS - Top IMG
 

13. juni 2017

Har du husket at sommerlukke dit fjernvarmeanlæg?

Har du husket at sommerlukke dit fjernvarmeanlæg?
Hvis du slukker for varmen på dit fjernvarmeanlæg om sommeren, sparer du både på varmekontoen og i CO2-regnskabet. Og det tager kun 5 minutter.

Når sommeren kommer, slukker de fleste af os for varmen på radiatorerne. Men selvom radiatorerne er slukket, cirkulerer der alligevel vand rundt i varmerørene. Det betyder, at du bruger fjernvarmevand og strøm – og altså penge – til ingen verdens nytte.

På dit fjernvarmeanlæg kan du hurtigt og enkelt slukke for den del af fjernvarmen, der går til radiatorer og gulvvarme. Og du vil stadig have masser af varmt vand i vandhanen.

Hvis du bor i lejlighed, er der som regel ét centralt fjernvarmeanlæg til alle lejlighederne i din bygning. Det kan du ikke sommerlukke – men du kan opfordre viceværten eller varmemesteren til at gøre det.

Fordele ved at sommerlukke

Ifølge HOFOR og Energitjenesten kan en gennemsnitlig parcelhusfamilie spare 3-5 % af deres varmeforbrug ved at lukke ned for varmen om sommeren. Det svarer til omkring 100 kg CO2 om året, som miljøet skånes for. Du sparer også den strøm, som cirkulationspumpen bruger til at cirkulere fjernvarmevandet rundt i rørene.

I kroner og øre betyder det en samlet besparelse på 500-1.000 kr. pr. familie pr. år afhængigt af prisen på fjernvarme, der hvor man bor.

Når fjernvarmevandet cirkulerer i rørene uden at blive brugt i radiatorerne, er det dårligt afkølet, når det sendes retur til fjernvarmeværket. Det kan udløse en merafgift hos dig som fjernvarmekunde – og omvendt kan kunderne få en bonus, hvis de har en god afkøling på fjernvarmevandet.

Sådan sommerlukker du dit fjernvarmeanlæg

1. Åbn fjernvarmeunitten og find sommerventilen, som du lukker. Står der ikke ’sommerventil’ nogen steder, kan du lede efter en ventil med et gult håndtag eller et gult klistermærke. Så har du lukket for varmen til radiatorerne og gulvvarmen.

2. Sluk for cirkulationspumpen. Husk også at slukke for kontakten på væggen. Nu bliver der ikke pumpet mere vand rundt i rørene. Cirkulationspumpen har ikke godt af at være lukket for længe, så tænd kortvarigt – 10 sekunder – en gang om måneden.

3. Du behøver ikke slukke for radiatorerne. Hvis ventilen på radiatoren står åben, sætter den sig ikke fast.

Har du en nyere fjernvarmeunit med vejrkompensator, sørger den selv for at lukke ned, når vejret bliver varmt nok til det – det er som regel ved en udetemperatur på +18 grader.

Hvornår skal du ikke sommerlukke for varmen

Når et hus ikke bliver varmet op, kan der være risiko for fugt. Hold øje, og husk at lufte godt ud. Hvis der bliver for fugtigt i nogle rum, bør du tænde for varmen igen. Det kan fx være:

- Hvis sommeren er kold

- Hvis kælderen normalt varmes op for at undgå fugt

- Hvis badeværelset er afhængigt af gulvvarme for at tørre.

Hvis du har en fjernvarmeunit med vejrkompensator, kan du omgå den automatiske sommerlukning ved at sætte indstillingen til ’Komfort’ – så sommerlukker den ikke selv. Den vil dog stadig tilpasse sig vejret, så der bruges ikke så meget strøm som om vinteren. Hvis du ikke synes, gulvvarmen holder en ordentlig temperatur, kan du hæve fremløbstemperaturen på fjernvarmevandet i indstillingerne.

Er du husejer? Trænger dit fjernvarmeanlæg til service, kan du finde din nærmeste VVS-installatør her

På Sparenergi.dk kan du få gratis rådgivning om sommerlukning på 31 15 90 00 eller på deres Facebookside.

Professionel? Har du set vores nyeste fjernvarmeunit – det er markedets tyndeste

Kilder: Sommerluk.dk, HOFOR, Energitjenesten

 

13. juni 2017

Har du husket at sommerlukke dit fjernvarmeanlæg?

Når sommeren kommer, slukker de fleste af os for varmen på radiatorerne. Men selvom radiatorerne er slukket, cirkulerer der alligevel vand rundt i var
LÆS MERE
30. maj 2017

Flad fjernvarmeunit til indbygningsskabe

Det kan være en udfordring at få plads til fjernvarmeinstallationer i lejligheder eller nybyggeri, hvor plads er en mangelvare. Derfor lancerer METRO
LÆS MERE
16. maj 2017

Nyt træpillefyr passer perfekt til parcelhuse

Bor du i et helt almindeligt parcelhus eller villa under 200 kvm? Det gør rigtig mange danskere. Træpillefyr har traditionelt været lavet til større h
LÆS MERE
3. maj 2017

Skift til varmepumpe og spar 65 % på opvarmningen

Se videoen En luft/vand-varmepumpe kan trække varme ud af luften året rundt. Varmen kan bruges til rumopvarmning eller varmt brugsvand. På den måde
LÆS MERE
19. april 2017

Fjernvarmeunits: Betyder god isolering altid svær montering?

Der er 3 ting, der er vigtige for en fjernvarmeunit: Brugervenlighed, brugervenlighed og brugervenlighed. Har man én gang stået og kæmpet med at sa
LÆS MERE
23. marts 2017

VVS-Messe 2017

Mød os på stand C-3513 på VVS’17 den 26.-28. april Deltag i vores seminar den 27/4 kl. 11-12 om ”Dimensionering og sammenkobling af fjernvarmebe
LÆS MERE
22. marts 2017

Fremtidens fjernvarme er kold – kan din beholder holde temperaturen?

Kold fjernvarme lyder som en selvmodsigelse. Men det kan meget vel blive en selvfølge om nogle år. I takt med at nye byggemetoder gør det muligt at va
LÆS MERE
8. marts 2017

Hvor godt kender din el-vandvarmer dig?

Er du den sidste i familien, der skal i bad om morgenen? Og har I en el-vandvarmer? Så har du sandsynligvis prøvet at måtte skylle shampooen ud af hår
LÆS MERE
25. januar 2017

METROAIR I – et teknologisk gennembrud i luft-vand-varmepumper

Luft-vand-varmepumper har alle dage haft en stor udfordring. De skal operere inden for et stort temperaturspænd, fordi udendørsluftens temperatur kan
LÆS MERE
18. januar 2017

Quickguides til træpillefyr

Står du også engang imellem og tænker: ”Hvordan er det nu liiige, man indstiller iltstyringen på et træpillefyr?” Eller monterer en suge/træk-blæser?
LÆS MERE