Menu
NEWS - Top IMG
 

22. juni 2018

METRO THERM - en del af energiprojekt EnergyLab Nordhavn

METRO THERM - en del af energiprojekt EnergyLab Nordhavn
EnergyLab Nordhavn er et projekt, der begyndte i april 2015 og varer indtil marts 2019. Projektet integrerer forskning, produktudvikling og demonstration i ét stort levende laboratorium og bidrager til den store udfordring, det er at transformere det eksisterende energisystem, så det effektivt integrerer en stor andel vedvarende energi. Transformationen af energinettet er et vigtigt skridt på vejen til at nå de nationale og internationale klimamål.

Projektet har fokus på fremtidens kosteffektive og intelligente energisystem, der integrerer adskillige infrastrukturer (heriblandt elektricitet, vand, varme og transport) og muliggør intelligent kontrol af systemet. Det tillader energifleksible installationer, der bryder med den gammeldags silotænkning af energi, hvilket er nødvendigt for at man mere effektivt kan udnytte den vedvarende energi, der er til rådighed.

METRO THERM bidrager til projektet med en hybridløsning, der fleksibelt kan veksle mellem fjernvarme og el til opvarmning af brugsvand – en såkaldt Fuel Shift løsning. Tanken er, at installationen intelligent kan skifte mellem energikilderne, når det er fordelagtigt. Dette kunne f.eks. være for at udligne de ”skvulp”, der kan opstå i energinettet. Det sker typisk om natten, når vindmøllerne ufortrødent producerer el, selvom der er minimal belastning på el-nettet, eller om morgenen, når hele familien Danmark skal i bad på samme tid, og fjernvarmeværkerne er under spidsbelastning.

METRO THERM har i øjeblikket 24 Fuel Shift installationer på Nordhavnen. 11 af de 24 installationer er desuden forberedt til forsøg med kold fjernvarme. Københavns fjernvarmeværker leverer i dag fjernvarme med en fremløbstemperatur på 90°C, men den store temperaturforskel mellem det varme vand i rørene og den omgivende, kølige jord resulterer i et stort varmetab til omgivelserne. Ved at sænke fremløbstemperaturen bliver varmetabet mindre, hvilket gør kold fjernvarme langt mere energieffektivt end almindelig fjernvarme. Det er både attraktivt for fjernvarmeværkerne, der kan bruge mindre brændsel pr. liter, og for slutkunden, der mere effektivt kan afkøle returvandet.
For at opnå den samme brugsvandstemperatur som med traditionel fjernvarme og for at undgå legionellabakterier i vandvarmeren, er man dog nødt til at hæve brugsvandstemperaturen mere end den kolde fjernvarme kan. Dette gøres ved hjælp af det indbyggede elvarmelegeme i varmtvandsbeholderen.

Fuel Shift teknologien er koblet sammen med en System 5 fjernvarmeunit med fjernvarmebeholder model 110 beholder. Fjernvarmebeholderens spiral har en hedeflade på 1 m2 og kan udnytte fjernvarmen fuldt ud og sikre optimal nedkøling af returvandet. Beholderen er isoleret med højeffektivt PUR skum, der sikrer et lavt varmetab.

EnergyLab Nordhavn får hver måned besøg af et antal besøgende og delegationer. Hvis du har lyst til at besøge showroomet og lære mere om EnergyLab Nordhavn er du velkommen til at kontakte eln@dtu.dk. Venligst oplys formålet med besøget, hvor mange I er, og om der er emner der har særlig interesse. Du kan læse mere om EnergyLab Nordhavn på hjemmesiden http://energylabnordhavn.weebly.com/.

Projektdeltagerne er: METRO THERM A/S, DTU, Københavns Kommune, By & Havn, HOFOR, Radius, ABB, Danfoss, Balslev, CleanCharge, Glen Dimplex, og PowerLabDK faciliteterne. Projektet støttes af EUDP (Energy Technology Development and Demonstration Programme).

22. juni 2018

METRO THERM - en del af energiprojekt EnergyLab Nordhavn

Projektet har fokus på fremtidens kosteffektive og intelligente energisystem, der integrerer adskillige infrastrukturer (heriblandt elektricitet, vand
LÆS MERE
17. maj 2018

Support fra METRO THERM gør en stor forskel

På et marked i hastig teknologisk udvikling er det umuligt for den enkelte installatør eller montør at kende alle produkter og løsninger til bunds. De
LÆS MERE
16. maj 2018

Funktionsafprøvning gjort let

Energiberegningen og funktionsafprøvningen er to vigtige sider af samme sag, når man bygger nyt eller renoverer. Forud for en installation er det n
LÆS MERE
18. januar 2018

Køreklar kvalitetsopvarmning af boligblokke

  Hvorfor vælge METRO THERMs VXT-anlæg? Der er naturligvis mange fordele ved et VXT-anlæg, her er et overskueligt udpluk: Elegant, dans
LÆS MERE
8. januar 2018

Fjernvarme - Dårlig afkøling er en saga blot

METRO THERM har i længere tid benyttet en reguleringsventil, som gør det nemt for installatøren at sikre slutbrugeren en nærmest perfekt afkøling ved
LÆS MERE
25. oktober 2017

Den geniale brugsvandsveksler

I de seneste år har METRO THERM optimeret hver eneste detalje i de højteknologiske fjernvarmeunits, og i dag hører de til Danmarks nok mest driftssikr
LÆS MERE
24. oktober 2017

Enkel og hurtig montering med ny fordelerunit fra METRO THERM

Tilpasset dine behov Med installatørenes behov som ledestjerne sælges METRO fordelerunit i to udgaver - nemlig med tilslutning i højre eller venstr
LÆS MERE
28. september 2017

Nyt træpillefyr passer perfekt til parcelhuse

Bor du i et helt almindeligt parcelhus eller villa under 200 kvm? Det gør rigtig mange danskere. Træpillefyr har traditionelt været lavet til større h
LÆS MERE
27. september 2017

BD & METRO THERM på Tour

              Nu kan du få et grundigt kig på METRO THERMs topmodeller indenfor varmepumper, pillefyr og fjernvarme. Dem
LÆS MERE
13. juni 2017

Har du husket at sommerlukke dit fjernvarmeanlæg?

Når sommeren kommer, slukker de fleste af os for varmen på radiatorerne. Men selvom radiatorerne er slukket, cirkulerer der alligevel vand rundt i var
LÆS MERE