Menu
Main IMG

Varmepumper

- en bæredygtig opvarmningsform

METRO THERM varmepumper udnytter varmen fra luften udenfor til at producere varme og varmt vand til boligen. De genererer helt op til seks gange så meget energi, som de bruger, og det gør dem til en meget miljøvenlig og bæredygtig opvarmningsform på linje med vindmøller og solkraft. CO2-forbruget er desuden kraftigt reduceret sammenlignet med et oliefyr, og på trods af deres høje effektivitet er varmepumper fra METRO THERM stort set støjfri, så den slags forurening slipper du også for. 
Læs mere om de kontante fordele ved en varmepumpe HER

Energitilskud til din varmepumpe

Har du en varmepumpe, er du med til at bidrage til den bæredygtige udvikling inden for varmeområdet, og det vil regeringen pr. november 2018 gerne støtte op omkring. Det er derfor muligt at få reduceret sin varmeregning ved at få et energitilskud, hvis du kan dokumentere, at din bolig opvarmes med varmepumpe. Tilskuddet ligger typisk på mellem 60 og 90 øre pr. kWh for den del, som ligger over de første 4.000 kWh pr. år (de første 4.000 regner man med går til almindelig husholdning som vaskemaskiner, køleskabe, computer, tv. mm.). Har du eksempelvis et forbrug på 10.000 kWh pr. år, vil du kunne opnå et tilskud til de sidste 6.000 kWh, så du kan altså spare helt op mod 5.400 kroner pr. år i det her tilfælde. 

Energitilskud med tilbagevirkende kraft

Hvor meget du kan få i energitilskud til din varmepumpe afhænger af dit energiselskab. I mange tilfælde vil du også kunne få energitilskud med tilbagevirkende kraft. Kontakt dit energiselskab for at finde ud af, hvor meget du kan få i tilskud, og hvad du skal gøre for at få det. 

Uforpligtende tilbud på varmepumpe

Er du interesseret i at vide, hvor meget det vil koste at få installeret en varmepumpe, kan du indhente et uforpligtende tilbud lige her.