Menu
Main IMG

Installation af varmepumpe

- det skal du forberede dig på som kunde

Når du har besluttet dig for, hvilken METRO THERM varmepumpe, du vil have, begynder arbejdet med at få den nye varmepumpe installeret.

Overordnet set kan man inddele installationen af varmepumpen i tre faser:

Planlægning af installationen

I samarbejde med sælgeren finder I ud af, om der er noget fra den nuværende varmeinstallation, som kan genbruges. Har du for eksempel en varmtvandsbeholder, vil det være en rigtig god ide at bruge den i sammenkobling med den nye varmepumpe. Har du ikke en varmtvandsbeholder, kan du typisk købe en af vores gennem din installatør. Se vores store udvalg af varmtvandsbeholdere her.

Herefter finder dig og sælgeren fra METRO THERM ud af, hvor varmepumpens udedel skal placeres. Her er det vigtigt at tage hensyn til eventuelle støjgener og afstanden til skellet, som skal overholde visse lovkrav. Generelt støjer vores varmepumper meget lidt, men det er alligevel en god idé at placere udedelen væk fra vinduer, som skal åbnes ofte, eller andre steder, som kræver udluftning.

Har du bestilt en jordvarmepumpe, skal du og sælger i samarbejde finde ud af, hvor slangerne skal graves ned, og om de skal ligge vandret eller lodret.

Sidst – men ikke mindst – skal I finde ud af, om rørene fra indedel til udedel skal gå gennem boligens ydermur eller gennem og under boligens fundament.

Udførelse af installationen

Til normale installationer, hvor det kun er en enkelt varmepumpe, der skal installeres, vil det være tilstrækkeligt at sætte to dage af. Større installationer af varmepumper i kaskader tager længere tid, mens udskiftning af varmepumper kan gøres på helt ned til tre timer.

Installationen af varmepumpen foregår typisk i arbejdstiden, hvor en autoriseret elektriker og en autoriseret vvs’er står for installationen (eller en installatør, som har certifikat til begge dele).

Installatøren har typisk en reserveløsning på varmesiden, som erstatter dit nuværende varmesystem, så der er varme i boligen, mens varmepumpen installeres.

Støjgener vil oftest kun forekomme ved gennemboringer til rørene gennem muren eller fundamentet. Bortset fra dette, vil støjgenerne være minimale.

Færdiggørelse af installationen

Når installationen af varmepumpen er færdiggjort, vil installatøren typisk introducere dig til varmepumpen. I nogle tilfælde vil en sælger eller anden repræsentant fra METRO THERM tage den del, hvis installatøren ikke har mulighed for at gøre det.

Derefter vil installatøren typisk tage det nu forhenværende varmesystem med og rydde op efter sig, så du bare skal læne dig tilbage og nyde din nye varmepumpe.

Husk, at sikre dig, at bortskaffelse af dit nuværende varmesystem er med i dit tilbud.

Mere information

Find godkendte installatører af METRO THERM-varmepumper her.  

Indhent tilbud på en installation af en varmepumpe her.

Se billeder fra en installation af varmepumpe og hør, hvad du skal forberede dig på som kunde i denne video: