Produkter

No flashplayer installed. Click here to download.;
METRO leverer det varme vand

Der er altid en god grund til at sige METRO, når talen falder på varme og varmt vand - uanset om energikilden er el, centralvarme, fjernvarme eller alternativ energi. METRO's produktsortiment dækker ethvert behov for varmt vand i lejligheder, parcel- og sommerhuse, samt boligejendomme, industri, campingpladser, idrætsanlæg osv.

Installatørerne er fortrolige med METRO THERM

De danske EL- og VVS-installatører er fuldt fortrolige med METRO THERM’s produkter. De sætter pris på den håndværksmæssige kvalitet, den nemme installation og den problemfri vedligeholdelse. Varmtvandsbeholderen er indvendig påbrændt METRO's specielle EMAPAN emalje. Dette neutrale og hygiejniske porcelænslag er en effektiv beskyttelse mod både kalk og korrosion. Beholderen er isoleret med CFC-fri materiale. Varmevekslerne til fjernvarme er fremstillet i henhold til de mest moderne principper for at opnå den mest optimale og energirigtige drift. 

Produktsortimentet dækker alle behov

Udover beholderløsninger har METRO et komplet program i gennemstrømningsvandvarmere både til el- og fjernvarme, samt fjernvarmeunits med direkte og indirekte opvarmning af radiatorvandet. Med det program som METRO i dag tilbyder af såvel gennemstrømningsvandvarmere, ladekredsanlæg og beholderløsninger og kombination af disse og med egen produktion af alle produkttyper, har vi et produkt til ethvert behov.

 

Vi er bevidste om bæredygtig produktion

METRO's vandvarmere er fremstillet i Danmark med hensyntagen til miljø i såvel valg af materialer som fysisk arbejdsmiljø. Med METRO's moderne design - skabt af arkitekt Niels Wibroe - elegant afrundet i hvidt med sølvfarvet panel skal vandvarmeren ikke længere gemmes af vejen - tværtimod. Du får helt nye muligheder for placering af vandvarmeren i harmoni med den kvalitet og stil, som i øvrigt præger din bolig.

 

Brug din installatør til råd og vejledning i valg af installationsløsning og produkttype

Det er vigtigt, at vælge en vandvarmer i størrelse og kapacitet som passer netop dit behov. Tal med din installatør om dette. Løsningen med én central varmtvandsbeholder var tidligere god nok. Det var dengang, vi havde billigere priser på energi, og vand var næsten gratis. I dag kan det ofte betale sig at placere en ekstra vandvarmer tæt ved tappesteder, som ligger langt fra den centrale varmtvandsforsyning. Man kan spare på det dyre vand - og så behøver man ikke vente så længe på det varme vand.