FAQ METROAIR Efter køb
Hvilken driftsform skal jeg vælge? Der findes 4 forskellige driftsformer,
Auto, Sommer, forår/efterår og kun tilskudsvarme. Hver af disse funktioner har forskellig betydning.
Auto: Her klarer varmepumpen selv alle indstillinger og vil også være den anbefalede indstilling.
Sommer: Her er 3 vejsventilen låst således at varmepumpen kun kan producere varmt vand.
Forår/efterår: Her indkobles el-tilskud kun hvis brugsvand har brug for tilskud Kun tilskudsvarme:Denne funktion bruges kun hvis varmepumpen har driftsstop og man afventer service.
Hvordan ændrer jeg driftsform?
På styringen er vist et lyn/radiator, ved gentagne tryk på denne kan vælges den ønskede driftsform.
Hvad betyder styring af varmepumpen?
At styre noget betyder at man konstant overvåger og justere ud fra indkomne data, i en varmepumpe overvåger den indbyggede CPU (Computer) alle indkomne oplysninger og indstiller varmepumpen ud fra disse .
Hvordan hæver jeg temperaturen i huset?
Justering af varme kan foretages på 2 måder. Ved at hæve varmekurven eller ved at parallel forskyde, hvilken justering man skal foretage, afgøres af om huset mangler varme ved en bestemt temperatur eller om huset generelt er for koldt.
Hvis huset mangler varme ved en bestemt temperatur skal varmekurven hæves f.eks. fra 5 til 6, dette vil give en højere temperatur når det er koldt. Se brugermanual.
Hvis huset generelt er for koldt vil en parallelforskydning af varmekurven typisk afhjælpe dette. Parallelforskydning foretages med drejeknappen.
Hvorfor bruger man en varmekurve ?
Ved at kun producere den varme huset har brug for kan der laves store besparelser. Den maximale fremløbstemperatur justeres automatisk hver minut ud fra udetemperaturen.
Ved en for stejl varmekurve vil el-tilskuddet indkoble for tidligt og derved give en for høj varmeregning.
Det varme vand er ikke varmt nok ?
Kontroller at el-tilskuddet ikke er blokeret, det er den mest almindelige fejl at varmepumpen står i sommerstilling.
Min sikkerhedsventil drypper
Store mængder vand som opvarmes udvider sig, for ikke at få revnede beholdere er der monteret en sikkerhedsventil som lukker det overskydende tryk væk, ved varmtvandsproduktion, og det er det vand som drypper fra sikkerhedsventilen, man skal være opmærksom på at vandet ikke løber fra ventilen, det vil være tegn på en defekt sikkerhedsventil.
Mit hus er koldt hvad er der galt ?
Kontroller at el-tilskuddet ikke er afbrudt, hvis el-tilskuddet mangler og det er vinter kan husets topeffekt overstige varmepumpens ydelse kontroller at funktionen Auto er valgt og el-tilskud indkoblet.
Jeg har en HP Alarm hvad er der galt?
En HP alarm er et udtryk for at den varme som varmepumpen har produceret ikke kan aftages af varmesystemet, mulige fejl kunne være snavsfilteret er beskidt og skal renses, rediatorene mangler vand, brugsvandstemperaturen er sat for højt. Varmekurven er for høj
Hvornår indkobles nøddrift. ? Funktionen nøddrift bruges hvis styring, kompressor eller en anden alvorlig skade opstår, i disse tilfælde tændes el-tilskud samt cirkulationspumpe. Hvordan indkobles nøddrift?
Brugermanualen beskriver hvordan nøddrift indkobles
Hvad gør jeg hvis produktet ikke virker ?
Se i brugermanual for mulige fejlårsager, genstart evt. produktet, hvis dette ikke afhjælper problemet, nedskrives produkt og serienummer og installatøren bør kontaktes.