Menu
WinWin - Main IMG

Varmepumpe win-win for både installatør og husejer

Store besparelser at hente med METRO THERM varmepumper

Med de nye varmepumper fra METRO THERM får forbrugerne en besparelse på varmeregningen på op til 20.000 kr. om året og installatøren sparer tid og penge på installationen.

Det er en win-win situation, fortæller direktør hos Erik Lytzen a/s, Thomas Nielsen.

Direktør i firmaet Erik Lytzen a/s, Thomas Nielsen har startet et samarbejde med METRO THERM gennem Brødrene Dahl. Og det har han rigtig gode erfaringer med: 


- METRO THERMs varmepumper er af høj kvalitet, de er flotte og lydsvage – et rigtig godt produkt – og så har virksomheden gjort det hele så nemt som muligt. Alle de dele, man skal bruge som installatør, er med i pakken fra METRO THERM, og derfor skal man ikke selv huske at have en masse ting med.

Samtidig er deres varmepumper meget nemme at betjene, hvilket ikke altid er en selvfølge. Tydelig grafikviser hvad man skal gøre, fx er der klare tekster og gode hjælpefunktioner. Alt det betyder, at mine kunder er ekstra tilfredse, siger Thomas Nielsen.


Vigtigt med tillid til produktet


Blandt installatørerne spiller det også positivt ind, at METRO THERM har et gennemtestet produkt og nem adgang til teknisk support.

- I sidste ende er det jo mig selv, der kommer til at køre ud til slutbrugerne, når det bliver frostvejr, og varmen ikke fungerer. Derfor er det vigtigt med et produkt, jeg har tillid. Så vi fortsætter helt klart med METRO THERMs varmepumper, siger VVS-installatør Ivan Jepsen fra Erik Lytzen a/s. 

Køb drømmerejse for besparelsen med varmepumpe


For husstande i Danmark, der ikke har tilslutningspligt til en kollektiv forsyning såsom fjernvarme eller naturgas, kan det godt betale sig at skifte til en frekvensstyret varmepumpe. 300.000 husstande i Danmark har et ældre oliefyr. En frekvenstyret varmepumpe kan give en årlig besparelse på varmeregningen, der er stor nok til at finansiere en drømmerejse – op til 20.000 kr. om året.

Hvert år vel at mærke. 

Frekvensstyret varmepumpe yder præcis det, der er behov for 
Forklaringen er, at varmepumpen til hver en tid kun yder de kW, der er behov for. Hverken mere eller mindre. Den frekvensstyrede varmepumpe indgår i et tæt samspil med resten af slutbrugerens varmeanlæg.

Ydeevnen tilpasses det individuelle varmeanlægs behov. Varmepumpen er velegnet til alle typer boliger, men besparelsen er størst, hvis man udskifter et oliefyr eller el-varme-anlæg. 


 

En leverandør med erfaring 


METRO THERM har leveret varmepumper til de danske hjem i over 10 år:

- Vi sætter en ære i at ligge i front i Danmark, så vi hele tiden udvikler produkter, der lever op til fremtidens krav. Med dygtige teknikere og udviklere og med et godt gennemprøvet produktionsapparat, så kan både installatører og slutbrugere regne med et produkt, som er af højeste kvalitet, og som holder i mange år, siger salgs- og marketingchef Christian Brydensholt fra METRO THERM.