Menu
Varmepumper til brugsvand

Udnyt energien fra luften - og gør indeklimaet bedre

Let og elegant med brugsvandsvarmepumper

METROAIR AQUA fjerner varm og fugtig luft fra hjemmet og udnytter det til opvarmning af familiens brugsvand.

METROAIR AQUA

Varmepumperne i METROAIR AQUA-serien kan forsyne hele familien med varmt vand ved at anvende den omgivende luft (eller udeluften) som energikilde. METROAIR AQUA er energimærket efter tappeklasse L, og kan dermed producere nok varmt brugsvand til at fylde et karbad. Ved en vandtemperatur på 40 °C kan man i én omgang tappe 247 liter varmt brugsvand fra den lille tank på 190 liter, og 347 liter fra den store tank på 260 liter.

En god forretning for din kunde

Innovativ konstruktion og rationel produktion gør METROAIR AQUA billig i anskaffelse – uden at der noget sted er gået på kompromis med kvaliteten. Både pengepung og miljø skånes med ét slag.

Klassens mest effektive brugsvandsvarmepumpe

METROAIR AQUA varmepumper til brugsvand er klassens mest effektive og har en imponerende høj COP på 4,2 ved 20 °C indeluft (i henhold til EN16147).

Sådan fungerer METROAIR AQUA

METROAIR AQUA består af en effektiv varmepumpe koblet sammen med en højisoleret vandtank. En ventilator trækker luften forbi varmepumpens kølemiddel, der befinder sig i et lukket kredsløb. Luften afgiver noget af sin energi til kølemidlet, som ledes gennem en kompressor.

Trykket hæves, så temperaturen stiger og den varme væske sendes nu i en spiral rundt om vandtanken, så vandet varmes op.

Kan kobles til vandbåret solvarme

Har huset solfangere på taget, eller hvis din kunde har et ønske om at udnytte solens gratis energi, kan solfangere kobles til METROAIR AQUA. Hermed sparer din kunde endnu mere på det varme brugsvand på dage, hvor solen skinner.

Altid support til dig i hele salgsfasen

METRO THERM er en dansk leverandør med produkter udviklet til det skandinaviske klima, og vi er altid tæt på dig med råd og vejledning. Du kan altid henvende dig til os for at få støtte hele vejen gennem projekteringsfasen, så du kan garantere din kunde den mest optimale løsning hver gang.

METROAIR AQUA brugsvandsvarmepumpe

Brugsvandsvarmepumpe
til enfamilieshuse