Før du køber din varmepumpe

FAQ (frequently asked questions) til METROAIR  før køb

Hvor meget kan jeg spare ved køb af en METROAIR varmepumpe?
Besparelsen ved at installere en varmepumpe kan være over 50% årligt på din energiregning og ofte har du tilbagebetalt din investering indenfor overskuelig fremtid. Energibesparelserne afhænger selvfølgelig af husets isolering, energibehov, fremløbstemperatur samt meget andet. Du kan få lavet en beregning på dit hus, ved at tage kontakt til en af METRO THERM's  servicepartnere, som er uddannede hos METRO THERM. Find den nærmeste varmepumpeinstallatør her!

Mit hus er XXX antal m2, hvilken størrelse varmepumpe har jeg brug for?

Alle huse er forskellige og har forskelligt energibehov. Det handler til dels om forbrugsmønster og placering i Danmark, men der er også andre faktorer, som spiller ind. Derfor bør du kontakte en af METRO THERM's servicepartnere, som vil dimensionere den korrekte varmepumpe til dit hus ud fra dine behov og ønsker om varme og varmt vand. Find den nærmeste varmepumpeinstallatør her!

Min bolig er XXX antal m2, kan man sætte flere ude-dele op i serie?

Ja det er muligt at sammenkoble op til 9 enheder i serie.

Har placeringen af ude-delen betydning for energiforbruget?

Der er ingen målbar forskel ved placering af ude-delen syd/nord, man skal dog overholde anvisningerne for afstand til vægge og lave en så kort rørføring som muligt mellem udedel og inde-del for at undgå varmetab.

Hvor meget støj afgiver ude-delen?

Produktet har en god konstruktion som minimere lydindtrykket,  men man skal være opmærksom på at selv ganske små lyde kan være irriterende og placere ude-delen så den generer omgivelserne mindst muligt. Du kan læse historien om Knud Pedersen, som blandt andet havde bekymringer omkring støjgener inden køb. Historien finder du her!

Hvor tit starter kompressoren?

Det varierer meget, hvor tit kompressoren starter, da det er afhængigt af hvor veldimensioneret anlægget er, hvor godt huset er isoleret og selvfølgelig udetemperaturen. Normale driftstider for kompressoren er typisk 2.700 – 3.500 timer pr. år og antallet af starter kan variere fra 4.000 til 16.000 pr år.

Hvorfor er der ikke Glykol mellem inde-del og ude-del ?

Man anvender ikke glykol, da det er radiator/gulvvarmevand som opvarmes i udedelen.

Er der meget kondensensvand fra ude-delen?

Ja, når man optager energi fra luften, kan der dannes store mængder vand især på de kolde dage, derfor er placering af ude-delen vigtig. Der findes i dag kondensensbakker, som kan lede vandet til afløb, så man undgår store isdannelser under ude-delen.

Jeg tænker på at sammenkoble med andre energikilder sol/brænde/pool m.m. er det muligt?

Alle METRO THERM produkter kan sammenkobles med andre energikilder, det er dog vigtigt at de sammenkobles på den rigtige måde. Derfor anbefaler METRO THERM, at man kontakter den nærmeste METRO THERM servicepartner, som er uddannet til installation og service af varmepumperne. Find den nærmeste varmepumpeinstallatør her 

Hvor meget indkobler el-tilskuddet?

El-tilskuddet er et supplement, som kun skal indkoble i de situationer, hvor varmepumpen kan have svært ved at følge med. Dette kunne være ved hurtige temperaturfald, stort vandbehov eller andet som har betydning for driften. El-tilskuddet er en hjælp til varmepumpen og derfor vigtig for den samlede varmelevering. METROAIR fungerer ned til -20 grader C.

Jeg har et en-strengs radiatorsystem, kan jeg skifte til varmepumpe?

Ja, normalt er det muligt at bruge et en-strengs radiatorsystem, der er dog nogle forudsætninger, som skal være til stede. Det afgørende er, at flowet over radiatorene er tilpasset flowet fra varmepumpen.

Jeg vil gerne læse brugermanualen inden jeg køber, kan jeg få lov til det?

Alle brugermanualer findes her på siden og kan downloades gratis. Her får du et link til vores brugermanual for METROAIR! 

Jeg får 5 års garanti, hvilke krav stiller METRO THERM A/S?

METRO THERM A/S stiller ingen særskilte krav i forbindelse med garantien, men gør dog opmærksom på at lovgivningen kræver eftersyn på kølekredse med fyldninger over 1 kg.