Som udgangspunkt kan METRO THERM kun rådgive dig som forbruger om generelle spørgsmål til vores produktløsninger, der ikke vedrører hverken installationsarbejde, fejlsøgning eller service af produktløsningen.
Hvis du får et teknisk problem med dit produkt fra METRO THERM, kan det virke som det indlysende at kontakte dem, der har produceret produktet. Det forstår vi godt. Men der er altså flere gode grunde til, at du skal henvende dig til din installatør, hvis du oplever problemer.
1. Du har købt og fået installeret dit produkt af en installatør og det er derfor vedkommende du er kunde hos, ikke METRO THERM. Du kan sammenligne det med at købe en bil. Denne køber du ofte hos en bilforhandler og hvis du får problemer med bilen, vil du enten kontakte din mekaniker eller forhandleren - ikke producenten.
2. Hvis du vil overholde lovgivningen og beholde din garanti, er der ikke ret meget, du selv må gøre ved dit produkt hvis du har problemer med det. Derfor kan du heller ikke ringe ind til os for at få hjælp, da du alligevel ikke må udbedre fejl på egen hånd. Læs mere om, hvad du selv må gøre her.
3. METRO THERM har ikke kørende teknikere ”in-house”, der kan komme ud og fastslå, hvad problemet med dit produkt er – hvilket ofte er en forudsætning for at problemstillingen kan løses. Dette arbejde overlader vi til vores dygtige servicepartnere, som alle har fået grundig træning i netop vores produkter.
Vores interne supportafdelings arbejde er at klæde din lokale VVS-installatør på til at kunne varetage alle METRO THERM-relaterede problemstillinger, der måtte opstå, og hjælpe dem i deres daglige arbejde. Det er din garanti for, at du får den hjælp, du har brug for – også selvom du ikke får den direkte fra os.
KONTAKT
METRO THERM A/S
Rundinsvej 55
DK-3200 Helsinge
Telefon: (+45) 48 77 00 00
E-mail: [email protected]
CVR-nr : 20567112
GENVEJE