Interview med underviser i fjernvarme, Flemming Jensen

Flemming former fremtidens fjernvarme – én elev ad gangen

Vi har besøgt den tekniske skole TEC i Gladsaxe for at tale med faglærer for VVS-linjen, Flemming Jensen.

I interviewet fortæller Flemming om sine mange år som underviser, hans år ude i fjernvarmebranchen og hvorfor han mener, at fjernvarme kan være nøglen til effektiv, grøn omstilling.

Og så fortæller han, hvorfor det kan minde om et afsnit af Den Store Bagedyst, når eleverne skal til den endelige prøve.

Vi møder Flemming i undervisningslokalet ved TEC i Gladsaxe. Her underviser Flemming i energi, herunder både gas og andre almindelige kedelanlæg. Men i dag handler det om fjernvarme – hans spidskompetence.

Undervisningen formidles til en klasse med en elevsammensætning af folk, der alle er kommet langt i deres VVS/energimontør-uddannelse, og som allerede har været ude at arbejde som VVS-lærlinge.
Nu mangler de bare deres certificering i fjernvarme, og det skal Flemming sørge for, at de kommer i mål med.

Da vi møder op i lokalet, er undervisningen så småt ved at være færdig, men mange af eleverne på holdet er allerede begyndt og samles omkring Flemming med masser af spørgsmål, der har trængt sig på i løbet af dagen – hvorfor Flemming nok ikke kan holde fyraften foreløbigt:

Jeg løber mig selv ihjel, når de bliver sluppet løs på tavlen, for der er så mange spørgsmål. Jeg skal sige til dem ”klokken er ”vi skal hjem” – så de er meget motiverede.

Da vi spørger Flemming, hvor al den høje energi og motivation kommer fra, svarer Flemming prompte:

Det er fordi, at de ikke opdager, at det er teoriundervisning, fordi den er bygget op på noget praktisk. De ser tingene rent fysisk. De ændrer temperaturer og flow. Der er en praktisk tilgang til det, mens der ligger noget teori bagved, så der er et supergodt samspil på det her kursus i forhold til det, synes jeg.

Der er ikke så meget slinger i valsen

En af dem, der i øjeblikket er i gang med at tage sit fjernvarmecertifikat hos Flemming, er Nikolaj Jørgensen. Han læser til installationstekniker og skal snart i gang med sit fjerde og sidste forløb. For Nikolaj er der ingen tvivl om, at undervisningen er i kompetente hænder.

Uden at fedte, så vil jeg sige, at Flemming er en utrolig kompetent lærer. Han har styr på sit, og han ved meget. Der er ikke så meget slinger i valsen. Han ved ligesom, hvad der er rigtigt og forkert.

Nikolaj og fortsætter:

Selvfølgelig er der ting, der kan være mere nuancerede end andre, men jeg kan godt lide, når en lærer siger: 'Svar A er rigtigt – ikke B eller C.' Flemming er rigtig god til at give et konkret svar på tingene.

”Det kommer som et chok for dem, hvor hårdt det egentlig er”

På trods af klare svar og en praksisnær tilgang til stoffet, oplever Flemming alligevel, at undervisningen for mange elever er meget krævende – især når de skal arbejde med de mere teoretiske aspekter af fjernvarme og indregulering af anlæg. For Flemming er det tydeligt, at der stadig er et stort stykke arbejde foran dem:

Eleverne kommer med noget viden ude fra deres virksomheder, men vi har alligevel et stort arbejde med dem. Deres matematik er ikke god nok. Deres anlægsforståelse er ikke god nok, og det arbejder vi meget med.

For mange elever kommer det faktisk som en decideret overraskelse, hvor svært det tekniske stof rent faktisk er. Til gengæld kæmper holdet en brav kamp for at følge med, og mange er heldigvis gode til at opfange de mange principper, fortæller Flemming:

Det kommer som et chok for dem, hvor hårdt det egentlig er, og hvor meget teoretisk viden, de skal kunne. Men sådan en klasse som den her, de er rigtig, rigtig gode. Der er gejst, og de kæmper en kamp, og de prøver, og de arbejder med det.

Fra udkørende montør til ”kongelig hofleverandør”

Når Flemming underviser sine elever i de mange principper bag fjernvarme, så gør han det med en vis autoritet. Flemming taler nemlig ud fra mere end 40 års erfaring med fjernvarme.

I 1982 startede han som VVS-montør, hvor han installerede fjernvarmeunits. Her opdagede han, at ikke alle installatørerne var lige nøjsomme, når det kom til indstillingen af fjernvarmeunits – noget, der faktisk ansporede ham til at blive underviser:

Jeg havde været håndværker i mange år, og læst til tekniker, og havde godt nok mange kollegaer, der ikke vidste nok, synes jeg. Det var sgu op ad bakke. Så tænkte jeg – hvis man nu går tilbage og prøver at få nogen ud, der ved noget mere, så er jeg med til at motivere folk til at blive dygtigere.

Efter, at han havde tilbragt flere år ”ude i marken”, fik Flemming også stor indsigt i det arbejde, der foregår på fjernvarmeværkerne. Han har nemlig en fortid hos HOFOR, hvor han i intet mindre end 15 år arbejdede som både sektionschef og energirådgiver:

Vi havde enkelte kunder, der var landsdækkende. Der kørte jeg rundt i hele landet og rådgav nogle store kunder, bl.a. kongehuset – alle deres ejendomme har jeg været inde i. Vi var meget respekterede.

Om hans tid i kongehuset, kan vi ikke dy os for at spørge, om man kan gå så langt, som til at kalde ham tidligere ”kongelig hofleverandør”. Til det svarer han med et smil: ”Ja… Men det må man ikke bruge mere”.

Efter flere år, hvor Flemming både har været ude i felten samt inde i de fleste fjernvarmeværker, sidder han tilbage med en unik indsigt i branchen – en viden, som han kan bruge til at klæde den næste generation af VVS- og energimontører godt på til de krav, fremtidens varmeforsyning stiller.

”Energinørd”, der brænder for den grønne dagsorden

Foruden motivationen i at kunne oplære og opruste en ny generation af VVS-montører, så er den grønne dagsorden også utrolig vigtig for Flemming. Han håber nemlig, at han i kraft af sit arbejde kan medvirke indirekte til, at vi kan gå en grønnere fremtid i møde:

Jeg er energinørd og prøver selv at leve meget, meget grønt. Prøver at motivere min omgivelse til at leve grønt. Og det er også en stor del af det her. Altså, det grønne aftryk, som man selv kan gøre, og man kan være med til at påvirke andre til at gøre noget også. Så giver det jo endnu større effekt.

Med et hjerte, der banker for den grønne omstilling, forsøger Flemming ofte at inspirere sine elever til en mere bæredygtig levemåde. Så når han ellers ikke fortæller om trykdifference, fremløbstemperatur og flow, så kan snakken nemt gå over i, hvorfor man bør cykle til og fra arbejde, eller om de mange glæder ved en vegetarisk kost.

Én ting er dog, hvad man selv kan gøre som individ for den grønne omstilling. Men hvad, når man skal have resten af samfundet med? Til det fortæller Flemming, at den brede opbakning omkring grøn omstilling først sker, når to betingelser er opfyldt:

  1. Det skal være billigere.
  2. Det skal være nemmere.

Eller sagt på en anden måde – det må helst ikke gøre alt for ondt.

Her påpeger Flemming, hvordan især fjernvarme lever op til de kriterier. Det er en løsning, der reducerer CO2-udledningen og giver en billigere hverdag – men uden, at folk skal lave om i deres hverdag:

De nemmeste besparelser, det er dem, folk ikke kan mærke. Hvis man indregulerer et anlæg – de har stadigvæk varme, og de har stadigvæk samme komfort som før. De sparer endda nogle penge også, ikke? Men de sparer også noget CO2-udledning. Det er jo det nemmeste. Det vil folk gerne være med til.

”Det er jo ligesom Den store bagedyst”

Selvom Flemming både får stor glæde ud af at inspirere sine elever til en grønnere levemåde og at give dem en god anlægsforståelse, så er det faktisk ikke dér, han finder den største tilfredsstillelse. Den opstår til den endelige prøve – når eleverne overvinder nervøsiteten og består.

Det mest tilfredsstillende ved mit arbejde, det er, når man tager dem op til prøve, og de så består. Så er de jublende lykkelige.

Han beskriver prøverne som hektiske – eleverne knokler, sveden hagler af dem, og de har kun halvanden time til at få det hele til at spille, så der skal være fart på. Da han en dag beskrev prøvesituationen for sin kone, satte hun et billede på, der stadig hænger ved: ”Det er jo ligesom Den store bagedyst,” sagde hun – og ifølge Flemming har hun fuldstændig ret.

Når eleverne står der efter prøven, trætte og forventningsfulde, og Flemming sammen med sensor kan sige ”bestået”, så giver det hele mening. Det er lige præcis de øjeblikke, der gør jobbet værdifuldt for ham. Og måske er det også her, hans bidrag til den grønne omstilling begynder – med solid faglighed, viljen til at lære og en smule bagedyst-nervøsitet.