De fleste har set en elvandvarmer fra METRO THERM hænge i et bryggers, badeværelse eller teknikrum. Det er ikke så mærkeligt. Vi er nemlig Danmarks suverænt største leverandør af elvandvarmere, som vi har fremstillet på vores egen fabrik i over 70 år. Vores elvandvarmere har leveret varmt vand til tusindvis af danske husstande gennem tiden og er kendt for en ekstra lang holdbarhed. Derfor er det ikke usændvanligt at støde på en METRO THERM vandvarmer, som har fungeret problemfrit i 40-50 år.

Vores elvandvarmere er udviklet og optimeret igennem årtier og du er derfor sikret et gennemtænkt og velafprøvet kvalitetsprodukt. Alle vandvarmere er behandlet indvendigt med vores egen specialemalje, som beskytter mod korrosion og bakterievækst. De er velisolerede med højeffektivt PUR-skum, der holder ekstra godt på varmen. Elvandvarmernes udvendige kabinetter er udført i klassisk, enkelt og dansk design af Niels Wibroe. Den pulverlakerede overflade er let at rengøre og holder sig pæn i årevis.

Vores elvandvarmere passer desuden til alle danske skabsmål og fås i en lang række forskellige størrelser. Derfor vil du altid kunne finde en METRO THERM-elvandvarmer, som passer til netop din bolig og dit behov.

Se vores udvalg af elvandvarmere

Hvordan virker en elvandvarmer?

En elvandvarmer er i bund og grund en ganske simpel konstruktion, som udelukkende behøver vand og el for at producere varmt vand. Det kolde vand kommer ind i stålbeholderen, hvor det integrerede el-varmelegeme opvarmes og overfører varmen til vandet i tanken. Det varme vand holdes varmt i beholderen, så det varme vand er klar, når du åbner for hanen.

På en elvandvarmer kan du skrue op og ned for temperaturen trinløst med den den indbyggede termostat, der kan reguleres fra 5–65°C. I vores elvandvarmere med Smart Control er der desuden indbygget et stykke software, som aflæser dit forbrugsmønster og tilpasser mængden af varmt vand derefter.

Hvilken størrelse elvandvarmer skal du vælge?

Størrelsen på din elvandvarmer afhænger helt af, hvor den skal bruges, til hvad og hvor mange mennesker, den skal levere varmt vand til. Du kan få et fingerpeg om, hvilken størrelse du skal vælge i nedenstående skema eller læse meget mere i vores artikel "Hvilken størrelse varmtvandsbeholder skal du vælge".

Typisk brug

Anvendelseområde

Beholdermodel

Håndvask og rengøring

Mindre kontor, annex

5

Køkken (mindre opvask) og rengøring

Kontor, annex

15

Køkken (opvask), samtidigt rengøring og kort brusebad

Kontor/mindre sommerhus

30 eller 35

Køkken, håndvask og brusebade

Husholdning (1-2 personer)

55, 60 eller 110

Køkken, håndvask samt brusebade eller karbad

Husholdning (3-5 personer)

160 eller 200

Køkken, håndvask samt brusebade og karbad

Husholdning (5-8 personer)

300

Hvad er fordelene ved en elvandvarmer fra METRO THERM?

Spar endnu mere på elregningen med en elvandvarmer med Smart Control

METRO THERMs elvandvarmere model 60, 110 og 160 med Smart Control har intelligent styring, der løbende aflæser det faktiske forbrugsbrugsmønster fra uge til uge. Det betyder at der altid er varmt vand til rådighed, når det skal bruges, og at elforbruget mindskes med op til 12 %. En elvandvarmer med Smart Control har tre drifttilstande: ECO-tilstand, som er en økonomitilstand, hvor beholderen varmer vandet op afhængigt af de forbrugsmønstre, der er gemt. Manuel tilstand, som har fire forudindstillede temperaturniveauer du kan vælge imellem samt ferietilstand, som frostsikrer beholderen og beskytter mod legionella.

Person foran bærbar computer

Registrér dit produkt og få et års ekstra garanti

Et METRO THERM produkt er et kvalitetsprodukt, der holder i mange år. Men selvfølgelig giver vi også garanti på alle vores produkter. Når du registrerer installationen af et METRO THERM produkt, udløser det et års ekstra garanti. 

Du kan selv registrere dit METRO THERM produkt uanset om du er privat boligejer eller installatør - det er nemt og hurtigt. Dine indtastede kontaktdata bliver registreret og opbevaret hos METRO THERM, og du modtager selvfølgelig selv en kopi af din registrering.