Hos METRO THERM har vi en lang række løsninger til fjernvarme. I vores sortiment finder du bl.a. vores kompakte og effektive fjernvarmeunits. Du finder også vores brugsvandsvekslere, der sikrer en stabil varmtvandsforsyning til din bolig. Og skal du have varme og varmt vand til større bygninger, så kan vores store fjernvarmestationer klare opgaven.

Alle vores fjernvarmeløsninger er naturligvis udført i samme velkendte design og suveræne kvalitet, som vi er kendt for fra vores varmtvandsbeholdere og sikrer dig et minimalt varmetab og målbare besparelser på varmeregningen.

Se med nedenfor – og find ud af, hvilken fjernvarmeløsning, der passer til dine behov.

Hvad er fordelene ved fjernvarme?

Økonomisk

Den effektive afkøling giver en markant lavere varmeregning.

Brugervenlig

Fjernvarmen passer helt sig selv – uden, at du skal gøre noget.

Vedligeholdelsesfri

Fjernvarme er en næsten 100 % vedligeholdelsesfri varmeform.

Stabil varmeforsyning

Med fjernvarme får du en stabil
og pålidelig varmeforsyning.

Hvilke fjernvarmeløsninger kan du vælge?

Direkte fjernvarmeunits

Indirekte fjernvarmeunits

Brugsvandsvekslere

METRO Microbooster

Direkte eller indirekte?

Der findes overordnet set to forskellige typer fjernvarmeunits – direkte og indirekte. Forskellen ligger i, hvordan fremløbstemperaturen i fjernvarmevandet reguleres.

Direkte fjernvarmeunits

I en direkte fjernvarmeunit sendes fjernvarmevandet direkte ud i dine radiatorer eller gulvvarme. Fremløbstemperaturen reguleres her med en blandesløjfe, der blander lidt af det afkølede returvand op med det varme fjernvarmevand, som kommer fra fjernvarmeværket.

Se vores direkte fjernvarmeunits →

Indirekte fjernvarmeunits

I en indirekte fjernvarmeunit opvarmes vandet til rumopvarmning via en varmeveksler på samme måde og efter samme principper, som når brugsvandet opvarmes. Det er derfor ikke vandet fra fjernvarmeværket, der cirkulerer i dit varmeanlæg.

Se vores indirekte fjernvarmeunits →

Hvordan fungerer fjernvarme?

1. Produktion af varme

Varme produceres centralt på et fjernvarmeværk. Kilden kan være affaldsforbrænding, biomasse, naturgas, geotermi, solvarme eller overskudsvarme fra industri.

2. Distribution gennem rørnet

Det varme vand pumpes ud i et lukket rørsystem (fremløb), der fører til boliger i området. Når vandet har afgivet varme i bygningerne, ledes det afkølede vand tilbage (returløb) til værket.

3. Varmeoverførsel i boligen

Inde i bygningen passerer fjernvarmevandet en varmeveksler, der overfører varmen til husets eget varmesystem (radiatorer og varmt brugsvand).

4. Genbrug af afkølet vand

Det afkølede vand sendes tilbage til værket for at blive opvarmet igen, og kredsløbet fortsætter. Jo mere varme du får trukket ud af fjernvarmevandet, desto bedre.

Illustration: Laura Toffetti (link), redigeret.

Afkøling af fjernvarmevandet – hvorfor er det vigtigt?

Når fjernvarmevandet bliver godt afkølet, udnytter du varmen i din bolig optimalt, og værket kan genbruge det kolde returvand mere effektivt. Det betyder mindre energiforbrug, lavere varmetab i rørene og en grønnere varmeproduktion.

Som kunde får du også glæde af en god afkøling: Mange fjernvarmeselskaber giver faktisk bonus for lav returtemperatur. Kort sagt: Jo bedre du afkøler, jo billigere og grønnere bliver din varme.

I videoen på højre hånd kan du møde Kenny Lundtoft fra Fjerritslev Fjernvarme, der fortæller, hvordan en fjernvarmeunit kan medvirke til at forbedre afkøling på returvandet til fjernvarmeværket.

Kenny Lundtoft fra Fjerritslev Fjernvarme
mand med smart phone udenfor

Registrer dit produkt 

– og få et års ekstra garanti

Hvorfor vælge fjernvarme?

Se med i videoerne, hvor vores kunder fortæller om deres oplevelse med at få installeret en fjernvarmeløsning fra METRO THERM.

Thomas står i spidsen for større fjernvarmeprojekt

Mød Thomas Blunk, serviceleder hos Linddal El & VVS, der i denne video fortæller, hvordan et større boligområde lidt uden for Odense gik fra gasfyr til stabile fjernvarmeunits.

Læs mere →

Lykke fik høj komfort og sikkerhed i huset

Mød Lykke Bonde, der efter energikrisen i 2022 valgte at få installeret en fjernvarmeunit. I dag glæder hun sig over en stabil, billig og komfortabel fjernvarmeforsyning til huset i Ribe.

Læs mere →

Hvide Sande har Danmarks måske billigste fjernvarme

Mød Morten Rauhe, der er driftsleder hos Hvide Sande Fjernvarme. I Hvide Sande kommer over 85 % af varmeenergien i dag fra vedvarende energi – og det giver nogle uhørt lave varmepriser.

Læs mere →

Kenny skruer op for den den grønne omstilling med nye units

Mød Kenny Lundtoft, driftsleder hos Fjerritslev Fjernvarme, der i videoen fortæller, at de løbende udskifter units hos deres kunder – et tiltag, der bidrager til en både grønnere og billigere drift.

Læs mere →

Mand med smartphone

Klar på mere viden?

Vil du vide mere om fjernvarme? Eller er du klar til et tilbud?