SEO- og webspecialist til marketingafdelingen i METRO THERM og KVM-Genvex

Er du en passioneret marketingprofil med særlig interesse for de digitale kanaler, og motiveres du af at se en målbar effekt af teamets marketingtiltag? Så er du måske vores kommende kollega i Helsinge.

Hos METRO THERM (og vores datterselskab KVM-Genvex) bliver du en del af et kreativt og dedikeret marketingteam på fire kolleger, hvor vi hjælper hinanden på tværs. Vi udvikler engagerende content, og du bidrager aktivt til idégenerering og nyudvikling af vores marketingtiltag, for hos os er der plads til gode idéer og nye tiltag, som skal eksekveres. Det er derfor en fordel, hvis du er proaktiv og ikke er bange for at tage initiativ og få tingene gjort.

Jobbeskrivelse:

Dit daglige arbejde vil primært bestå af:

·         Varetagelse af vores aktiviteter på Google (primært SEO, men også Ads via bureau, SEM og Google Business).

·         Optimering, vedligeholdelse og udvikling af vores hjemmesider (Sitevision).

·         Administration og udvikling af vores 2 webshops.

·         Analysere og monitorere webtrafikken via GA4.

·         Analysere og monitorere trafik fra vores SoMe-kanaler (Facebook, LinkedIn og YouTube).

·         Evt. drive vores TrustPilot virksomhedsprofil.

·         Evt. annoncering på vores SoMe-kanaler (primært Facebook og LinkedIn).

Om dig:

Vi forventer, at du:

• er positiv, struktureret og analytisk tænkende.
• arbejder hjemmevant med SEO og hjemmesideoptimering.
• har erfaring med GA4.
• er arbejdsom og har masser af gåpåmod.
• er selvkørende og nysgerrig på alt det nye indenfor dit fag og elsker de lidt mere tekniske aspekter ved marketing.
• formår at bevare overblikket samt prioritere dine opgaver.


Det vil herudover være en fordel, men ikke et krav, hvis du har:

• en god tekstforståelse, så du kan bidrage til artikelproduktionen.
• erfaring med annoncering på SoMe.
• arbejdet med håndtering af anmeldelsessider såsom TrustPilot og Google Reviews.

 

Måske er der nogle af opgaverne, du er ny i, og det er også ok. Vi er klar til at klæde dig fagligt på.

Det vigtigste er, at du har lysten og viljen til at arbejde med digital – og også relativt teknisk – marketing.

Du tilbydes:

• En spændende stilling med mulighed for selvstændige opgaver.
• Du bliver en del af et engageret og humørfyldt team på 4 personer, hvor vi ikke er bange for at gå den ekstra mil for vores interne og eksterne kunder.
• En spændende hverdag med mange forskelligartede udfordringer og gode muligheder for at udvikle dig personligt og fagligt.
• En bred kontaktflade med salgsorganisationen, interne relationer og eksterne samarbejdspartnere.
• Mulighed for hjemmearbejde 1-2 dage ugentligt.
• Fast lønpakke, pensionsordning & sundhedsforsikring.
• En fuldtidsstilling på 37 timer i spændet 8-17.

 

Kan du se dig selv som vores nye kollega, så send hurtigst muligt din ansøgning vedlagt CV til Marketingchef; Gitte Pedersen [email protected]. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Gitte på 30 34 28 32.

Alle henvendelser behandles fortroligt og løbende.

Virksomhedsbeskrivelse:

METRO THERM A/S er blandt Nordeuropas førende varme- og varmtvandsleverandører.

Vi leverer varme og varmt vand til hele Danmark – gennem vandvarmere, fjernvarmeunits og varmepumper. Både private kunder og VVS-installatører over hele landet kender os for vores suveræne kvalitet og for produkter, der er nemme at installere og servicere. Vi producerer vores produkter på egen fabrik i Helsinge i Nordsjælland - og det er din garanti for et produkt af den allerhøjeste danske kvalitet.

Vi beskæftiger i dag ca. 150 medarbejdere, og har selskaber i Danmark, Sverige og Norge. METRO THERM A/S ejer KVM-Genvex A/S i Danmark, HØIAX A/S i Norge og METRO THERM AB i Sverige. METRO THERM A/S er ejet af den svenske storkoncern NIBE Industrier AB.