Spar penge på din varmeregning

Er dit energiforbrug inden for det normale område, eller kan du spare gode penge på at optimere dit varmeforbrug? Vi giver dig et overblik over dine muligheder og gør vejen til en lavere varmeregning gennemskuelig.

Er dit varmeforbrug normalt?

SparEnergi.dk er det nemt at gennemskue om dit varmeforbrug ligger inden for normen. I følgende skema kan du sammenligne et normalt forbrug med dit eget.

Hus med energimærker og pengestabler

Varmekilde

Standard hus

Pris i kr.

Energirenoveret hus**

Pris i kr.

Nyt hus

Pris i kr.

Fjernvarme

18,1 MWh

12.670

12 MWh

8.400

5,2 MWh

3.640

Naturgas

1.650 m3

26.880

1.100 m3

17.900

500 m3

8.150

Olie*

2.000 liter

38.000

1.200 liter

22.800

-

Elvarme*

18.100 kWh

70.400

12.000 kWh

46.700

-

Varmepumpe

5.800 kWh

22.500

3.600 kWh

14.000

1.500 kWh

5.800

Gennemsnitlige energipriser anvendt i beregningerne:

Fjernvarme: 700 kr./MWh

Naturgas: 16,29 kr./m3

Olie: 19 kr./liter

El til opvarmning og varmepumpe: 3,89 kr./kWh

*Der bygges ikke længere nye boliger med elvarme eller oliefyr.

Forudsætninger:

Typisk hus: Hus på 140 m2 med gennemsnitligt energiforbrug

Energirenoveret hus: Hus på 140 m2, hvis energiforbrug svarer til energimærke C

Lavenergihus: Hus på 140 m2, som overholder rammerne for et lavenergihus i BR18

Kilde: SparEnergi.dk

Er din varmeregning for høj?

Hvis du efter sammenligning med ovenstående skema kan se, at du betaler for meget, er der tre konkrete ting du kan gøre:

Se på boligen

Din boligs tilstand er den tungeste faktor på vægtskålen, når det kommer til den samlede varmeregning. Hvis du forbedrer boligens evne til at holde på varmen, kan du derfor skære en god bid af dit varmebehov. Kig bl.a. på isolering af vægge og tag samt om vinduerne trænger til at blive skiftet.

Genovervej din opvarmningsform

Når du har sikret, at din bolig kan holde på varmen, kan du begynde at kigge på din opvarmningsform. Varmer du boligen op med olie eller direkte el, vil der næsten altid være penge at spare på at skifte til en af de andre opvarmningsformer, hvad end det er en varmepumpe, et naturgasfyr, fjernvarme eller biobrændsel.

Du kan se et nøjagtigt bud på din besparelse ved at gå ind på SparEnergi.dk og indtaste din adresse.

Se på vanerne

Det sidste, der kan være værd at overveje om du kan gøre noget ved er dine vaner. Kig f.eks. på om termostaterne er ens indstillet på radiatorerne, om du kan tåle at sænke rumtemperaturen et par grader, og om temperaturen i din varmtvandsbeholder er optimal.

Skift din opvarmningsform og reducer din varmeregning

Hvis du har fundet ud af, at det kan betale sig at skifte til en anden opvarmningsform end din nuværende, er det en god ide at kigge på tilbagebetalingstiden for en ny installation – altså, hvor lang tid det vil tage, før dine besparelser på energiforbruget overstiger prisen på det nye anlæg.
Derudover er der opvarmningsformer, der egner sig bedre til én type boliger end en anden, samt fordele og ulemper man skal være opmærksom på, inden man vælger anlæg.

Herunder giver vi dig et overblik over vores produktgrupper og de krav, de stiller til boligen:

Fjernvarmeunit i bryggers

Fjernvarme

Det lokale fjernvarmeværk opvarmer vandet og sender det ud i fjernvarmerørene. Det varme vand kommer ind i huset via en stikledning i jorden, og en fjernvarmeunit i din bolig styrer herefter opvarmningen af dit hus og dit brugsvand. Herefter løber vandet tilbage til værket og bliver varmet op igen.

  • God til helårshuse
  • Boligen skal ligge i et fjernvarmeområde, og skal være udstyret med vandbårne radiatorer og/eller gulvvarme.
Jordvarmepumpe i bryggers

Jordvarmepumpe

Det lokale fjernvarmeværk opvarmer vandet og sender det ud i fjernvarmerørene. Det varme vand kommer ind i huset via en stikledning i jorden, og en fjernvarmeunit i din bolig styrer herefter opvarmningen af dit hus og dit brugsvand. Herefter løber vandet tilbage til værket og bliver varmet op igen.

  • God til helårshuse
  • En jordvarmepumpe kræver meget plads. Din have skal være på minimum 300 m2 for at kunne rumme de nødvendige jordvarmeslanger. Boligen skal desuden være udstyret med vandbårne radiatorer og/eller gulvvarme.
METROAIR I udenfor hus

Luft-vand varmepumper

En luft-vand varmepumpe udnytter varmeenergien fra luften til produktion af rumvarme og varmt brugsvand. Den består typisk af to dele; en udedel, der placeres op ad husets mur og bruger udeluft til produktion af varme og en indedel, der lagrer det varme vand, som udedelen har produceret. De to dele forbindes af enten vandrør eller rør til kølemiddel.

  • God til helårshuse og større sommerhuse
  • Boligen skal være udstyret med vandbårne radiatorer og/eller gulvvarme, og der skal være plads til udedelen på din grund. Gennemtænk placeringen af udedelen for at minimere eventuel støj.

Er du klar til at skifte opvarmningsform?

Hvis din varmeregning viser sig at være for høj og du er interesseret i at skifte opvarmningsform, kan du læse meget mere om de forskellige varmeløsninger i vores store varmepumpeguide og fjernvarmeguide. Du er også mere end velkommen til at kontakte en af vores dygtige forhandlere for at få personlig rådgivning og præcise energiberegninger.