Reducér dit elforbrug med op til 10 %
Vidste du, at du med Smart Price Adaption kan sikre dig, at din varmepumpe kun arbejder, når elpriserne er på sit laveste? På den måde kan din varmepumpe producere varmen i de billige perioder og lagre den i din varmtvandsbeholder og centralvarmeinstallation, så den kan bruges, når prisen på el er høj.
Prisen på varme er støt stigende i disse tider. Det betyder også, at danskerne nu er begyndt at genoverveje det varme bad om morgenen og aftenen. Det er der dog ingen grund til. Med Smart Price Adaption-funktionen vil din energiproduktion automatisk blive flyttet fra spidsbelastningsperioderne, så din varmepumpe fra METRO THERM kun arbejder, når prisen på strøm er lavest og minimerer arbejdet, når strømmen er dyrest. Varmen lagres i din varmtvandsbeholder og centralvarmeinstallation, og kan herefter bruges, når strømmen er dyrest - og behovet er størst. Med den automatiserede styring kan du faktisk reducere dit elforbrug med helt op til 10%.
Det er nemt og enkelt at bruge Smart Price Adaption. På hjemmesiden www.myupway.com kan du både indstille og overvåge funktionen, så du hele tiden har styr på, hvor meget energi du bruger - og hvor meget du sparer.
Er du i tvivl om, hvordan du tilslutter Smart Price Adaption til din METRO THERM varmepumpe? Se vores guide nedenfor, hvor vi giver dig en overskuelig gennemgang af opsætningen af Smart Price Adaption i dit varmepumpeanlæg.
For at oprette forbindelse til internettet på din METRO THERM varmepumpe, skal du bruge et internetkabel, som du tilslutter direkte fra varmepumpen og til din router.
Gå ind på www.myupway.com og opret en konto.
Når du har oprettet din konto, er det tid til at tilslutte din varmepumpe. Det gør du ved at indtaste serienummer og forbindelsesstreng på hjemmesiden. Hvis du er i tvivl, kan du finde vejledning på MyUpWay-hjemmesiden under ”hjælp” på startsiden.
Så snart du har forbindelse mellem varmepumpe din MyUpWay-konto, kan du aktivere Smart Price Adaption i menu 4.1.6 på styringen.
Når du har fundet menuen, skal du vælge dit geografiske område. Her kan du vælge imellem:
Herefter skal du vælge, om Smart Price Adaption-funktionen skal påvirke rumtemperatur og/eller varmt vand. Vi anbefaler, at du slår begge til.
Efter du har tilsluttet rumtemperatur og/eller varmt vand, skal du tage stilling til din varmepumpes påvirkningsgrad. Det betyder altså i hvor høj grad din varmepumpe skal lade sig påvirke af Smart Price Adaption-funktionen.
Er du i tvivl om, hvilken påvirkningsgrad, der passer til dit forbrugsmønster? Så kan du med fordel fastholde påvirkningsgraden på standardindstillingerne, der er sat til et middel niveau (Rumtemperatur: 5 og varmtvandstemperatur: 2)
Nu er Smart Price Adaption slået til.
Efter du har været igennem disse trin er Smart Price Adaption-funktionen tilsluttet din varmepumpe, og du kan følge med fra hjemmesiden. www.myupway.com. Det vil nu være muligt at overflytte en større del af dit energiforbrug til perioder, hvor strømmen er billigere.
Der er kun penge at spare, hvis du har timebaseret elafregning. Kontakt dit el-selskab, hvis du er i tvivl.
Læs også:
KONTAKT
METRO THERM A/S
Rundinsvej 55
DK-3200 Helsinge
Telefon: (+45) 48 77 00 00
E-mail: [email protected]
CVR-nr : 20567112
GENVEJE