Stabil og økonomisk jordvarme erstatter besværlige træpiller i Marslev
I Marslev på Fyn måtte Morten Nielsen og hans familie tage en drastisk beslutning, da den ene del af deres hus brændte ned i 2017. I stedet for at igen at vælge et træpillefyr valgte familien at skifte til en mere moderne og mere miljøvenlig energiform i form af en METROSAVER jordvarmepumpe.
Der stikker nogle rør op i siderne, når man kommer kørende ad indkørslen, men bortset fra det, kan man faktisk ikke se, at der har foregået en større renoveringsarbejde de seneste år. Hus og have ser veltrimmede ud, og især indenfor bærer huset præg af at være moderne i både sin indretning og sit udtryk. I det lys ville det egentlig også have været en lille smule mærkeligt, hvis der havde stået et stort og klodset træpillefyr i bryggerset. Ikke fordi det ikke kunne levere varen i form af varme og varmt vand – mere fordi, det ville virke bøvlet og besværligt modsat resten af huset, som fremstår simpelt og ligetil.
”Vi var lidt kræsne med, hvad det var for et mærke, vi valgte og var inde og søge på, hvilke anmeldelser, der er på de forskellige systemer, og METRO THERM er et af de systemer, der får nogle gode anmeldelser. Det var vigtigt for os, at det var en kvalitet, som ville holde i rigtig lang tid”, fortsætter Morten.
Et godt alternativ til olie- eller træpillefyr
Morten Nielsen og hans familie kontakter herefter installatør Christian Maack fra Varmepumpe Fyn, som sender en mand ud for at grave jordvarmeslangerne ned under græsset på Morten Nielsens grund. En proces, som Morten Nielsen gerne ville have overvåget.
”Jeg tror kun, det tog en eftermiddag, så jeg nåede faktisk ikke engang hjem, før de var gravet ned”, fortæller en begejstret Morten.
Christian Maack viser os grunden, hvor jordvarmeslangerne er gravet ned og fortæller, at mange kunder i dag tænker meget på miljøet og derfor tit vælger en varmepumpe som for eksempel en jordvarmepumpe, når de udskifter deres olie- eller træpillefyr.
”Det er jo fremragende, at vi i dag kan tilbyde folk en varmepumpe i stedet for, at de er tvunget til at brænde en masse olie af eller fælde en masse træer”, fortæller en begejstret Christian Maack, som er glad for, at Morten Nielsen og familien valgte en METROSAVER jordvarmepumpe fra METRO THERM – ikke bare på deres vegne.
Velkendt kvalitet
”METRO THERM er et ældre mærke, som mange kender, især fra deres varmtvandsbeholdere. Derfor vælger folk tit en METRO THERM jordvarmepumpe, som er sikker, effektiv og har gode plusser i energi. Det er i det hele taget en rigtig dejlig jordvarmepumpe, og for os som installatører er det også rigtig rart, at vi ikke skal ud til reparationer i tide og utide. Så får vi både mere tilfredse kunder og færre udkald”, konstaterer Christian Maack.
METROSAVER – sparer både tid og penge
Christian Maack fortæller os, at METROSAVER jordvarmepumpen leverer varmt vand til gulvvarmen i stueetagen og radiatorerne på 1. sal samt varmt brugsvand til boligens haner og brusere. Anlægget blev etableret i løbet af sommeren 2018 og har derfor nu kørt mere end to år. På de to år har familien brugt cirka 6.000 kWh, hvilket svarer til en nettopris på cirka 10.000 kroner, når man trækker tilskuddet til strømmen fra, som varmepumpekunder kan søge om og få. Med andre ord er det altså en pris på cirka 5.000 kroner om året til både varme og varmt vand – en pris, som træpillefyret på ingen måde kunne konkurrere med.
”Med træpillefyret brugte vi 13 – 15.000 kroner om året”, fortæller Morten, som derfor sparer op mod 10.000 kroner om året – for ikke at tale om den tid, som bliver sparet på at købe træpiller, fylde træpiller på og servicere fyret.
”Nu er det jo meget, meget enkelt. Når det begynder at blive fyringssæson, så drejer man lidt på knappen derude, og så er der varme. Det her METROSAVER-jordvarmeanlæg er en meget bedre løsning, end det vi havde før”, slutter en meget glad Morten Nielsen.