Kenny fra Fjerritslev
Fjernvarme skruer op for den grønne omstilling med nye unit

I denne case har vi besøgt driftsleder Kenny Lundtoft fra Fjerritslev Fjernvarme, der fortæller, hvordan værket i dag arbejder målrettet mod at sænke værkets klimaaftryk og samtidig skabe en mere stabil og driftsøkonomisk varmeforsyning for både værk og forbrugere. En af vejene dertil er moderne fjernvarmeunits fra METRO THERM.

Vi møder driftsleder Kenny Lundtoft foran Fjerritslev Fjernvarme. Kenny er en lokal ildsjæl, der i over 20 år har stået i spidsen for driften på værket. Dermed har han også ansvaret for, at mere end 2.000 af byens beboere hver dag får frisk forsyning af varme og varmt vand.

For Kenny er det en æressag, at værket til hver en tid kan tilbyde en så stabil og driftsøkonomisk forsyning som overhovedet muligt. For at opfylde dette mål er Kenny hver dag optaget af, at Fjerritslev Fjernvarme skal være i konstant udvikling, så de altid er tilpasset de skiftende forbruger- og miljøkrav.

Gennem årene har Kenny blandt andet stået i spidsen for et stærkere ledningsnet, en større kapacitet på værket og en markant udvidelse af fjernvarmeområdet, som – foruden Fjerritslev by – i dag også består af flere af de nærliggende landsbyområder.

Flis reducerer CO2’en og styrker lokalsamfundet

Foruden at udvide fjernvarmeområdet og styrke driften, så har Kenny også medvirket til, at der er blevet skruet markant op for den grønne omstilling.

Fossile brændstoffer i form af kul og olie er helt ude af billedet og siden 1993 har Fjerritslev Fjernvarme i stedet hovedsageligt været drevet af en stor fliskedel med en ydelse på 22 MHw.

I dag gør den miljøvenlige flis (energipil og skovflis) en mærkbar forskel. Hvert år kan værket nemlig erstatte flere tusinde liter fyringsolie – alene én hektar flis svarer til mellem 4.000 og 5.000 liter olie.

Derudover har Kenny og varmeværket også sørget for, at flisen kommer fra lokale savværker og maskinstationer, og at den bliver transporteret af lokale vognmænd. Ved at holde produktion og transport af flisen lokalt forankret, holder man gang i lokalsamfundet samtidig med, at man slipper for at importere fra andre lande – noget, der ellers ville have givet en markant større CO2-udledning.

Mere sol og vind skal sænke værkets klimaaftryk

For Kenny er der dog heller ikke nogen tvivl om, at der stadig er mere, der kan gøres, når det kommer til at skabe en så bæredygtig varmeproduktion som overhovedet muligt. Derfor er Kenny og hans kolleger nu begyndt at udbygge deres energiproduktion, så værket fremover kan få et supplement af energi fra både sol og vind.

”Vi forsøger at lave en lidt mere grøn omstilling på den måde, at vi tager lidt vind fra vindmøller og sol fra solcelleparker, som kommer til at supplere flisen. Så på længere sigt kommer vi til at bruge mindre flis og på den måde sætte et mindre CO2-pres.”

Håbet er, at konverteringen til en mere grøn varmeforsyning til værket også kan have en driftsøkonomisk fordel for både varmeværk og for beboerne i Fjerritslev.

Units har stor indflydelse på ledningstabet

Kenny og hans kolleger har dog ikke kun kigget isoleret på driften på fjernvarmeværket – de har også kigget nærmere på, hvordan varmen bruges bedst muligt, når den ender ude hos kunden.

Når varmen fra værket ender hos kunden, bliver den fordelt af en fjernvarmeunit – og det er ikke helt uden betydning, hvilken fjernvarmeunit, der sidder ude i de enkelte hjem. Selve unitten har nemlig stor indflydelse på ledningstabet mellem bolig og varmeværk og dermed også på den overordnede drift ved fjernvarmeværket.

“Hvis vi skal kigge på fjernvarmeunitten som spiller ind i selve fjernvarmedriften, så er den jo med til, at ledningstabet bliver mindre – og ledningstabet er noget, der betyder meget for de enkelte værker. Unitten er med til at give en meget jævn drift på værket, så vi ikke får nogle store peaks, der går op og ned. Så justerer unitten, ligesom havets små bølger, som er nemmere at styre for den, end det er på værket.”

– Kenny Lundtoft, Driftsleder ved Fjerritslev Fjernvarme


Helt grundlæggende er man fra værkets side interesseret i, at der opretholdes en balanceret drift mellem fremløbs- og returtemperaturen – og særligt, at returtemperaturen holdes så lav som overhovedet muligt. En lavere returtemperatur betyder nemlig, at den enkelte husstand har brugt mest muligt af varmen fra værket, hvilket bidrager til en bedre driftsøkonomi for værket og dermed altså også for forbrugeren.

”Hos Fjerritslev Fjernvarme har vi en afkøling på minimum 30 oC, og det justerer man ind i unitten, så den hele tiden ved, at vandet kører rundt, indtil det er brugt, og derefter lukke det ud. På den måde får vi den bedste afkøling på selve unitten inden vi får det tilbage til værket.”

Nye units giver en bedre fjernvarmedrift

Indtil for ganske nyligt blev varmen i de over 2.000 boliger forsynet af mere end 20 år gamle fjernvarmeunits. For at sikre den bedste udnyttelse af varmen er Fjerritslev Fjernvarme nu begyndt at udskifte de gamle units med nye, moderne fjernvarmeunits fra METRO THERM.

Konkret vil flere af de gamle fjernvarmeunits løbende blive udskiftet med METRO System 4 Slimline S. Med den indbyggede S-styring sikres fremover en mere jævn regulering og færre udsving. Og hvor det tidligere krævede fysisk tilstedeværelse at fejlfinde eller optimere, giver den indbyggede S-styring mulighed for løbende indblik og finjustering på afstand, hvilket sparer tid og driftsomkostninger.

”Med den nye unit kan man blandt andet koble sig på fra værket, så man har mulighed for at følge forbruget hos kunden. Hvordan ligger forbruget ved en enkel forbruger? Hvordan ligger temperaturen? Hvordan er trykket? Det er et rigtigt godt værktøj for os, at vi kan følge med hos kunden og løbende regulere i driften.”

Fra 9,5 km/l til 24 km/l

Kenny har en håndgribelig måde at forklare skiftet fra gammel til ny teknologi:

“Skal vi prøve at lave et sjovt eksempel, så er den gamle unit en bil, der går 9,5 kilometer på literen – sammenlignet med den, vi sætter op inde ved forbrugeren, som vil gå 24 kilometer på literen – altså en stor besparelse.”

For kunden mærkes forbedringen som lavere varmeforbrug, bedre komfort og færre bekymringer i hverdagen. For værket betyder det en samlet drift, der udnytter energien bedre og understøtter den grønne profil.

“I dag tænker en unit selv”

Udviklingen i branchen går stærkt – og intelligensen er flyttet helt ud til forbrugeren. I dag tilpasses varme- og varmtvandsproduktionen nemlig automatisk efter det reelle behov i boligen. Det sikrer S-styringen, der løbende sørger for, at fjernvarmeunitten hele tiden arbejder ud fra beboernes aktuelle adfærdsmønstre.

“I dag er en unit ikke bare en unit. I dag tænker den selv. Den kigger på dig og familien. Hvordan bruger de varmen? Hvordan bruger de vandet? Og efter en fjorten dages tid, så har den justeret ind, så den ved: ‘I går i bad kl. 6, I kommer hjem kl. 5’. Så der er sket rigtig, rigtig meget på den front.”

Ved løbende at holde sig orienteret om beboernes varme- og varmtvandsvaner giver S-styringen en mere optimal energiudnyttelse, et lavere forbrug og en grønnere drift.

Hvad betyder skiftet i praksis?

For forbrugeren

  • Stabil komfort
    Vejrkompensering og muligheden for indstilling af ugeplaner og varmekurver i S-styringen sikrer jævn varme og varmt vand, når der er brug for det.
  • Lavere energiforbrug
    Tidligere kørte fjernvarmeunits ofte ensartet hele døgnet – nu kan produktionen tids- og behovsstyres, så varmespild reduceres.
  • Mindre besvær
    Optimering og support kan nu klares uden, at man behøver at få besøg af en driftsansvarlig eller VVS’er – de kan nemlig klare det hele fra kontoret ved hjælp af en app.

For fjernvarmeværket

  • Jævnere drift
    Med den nye fjernvarmeunit vil der være et bedre forhold mellem frem- og returtemperatur. Det giver færre peaks og lavere ledningstab.
  • Bedre overblik
    Data og alarmer fra de internettilsluttede units giver et bedre overblik til driftsteamet, hvilket understøtter en mere proaktiv drift.
  • Grønnere profil
    De nye units giver en mere energieffektiv varmeudnyttelse og dermed en grønnere profil. Desuden reduceres de årlige omkostninger også – en ren win-win-situation.

For installatøren

  • Hurtigere installation
    Med S-styringen er det muligt at gemme og genbruge indstillinger bliver idriftsættelsen både enklere og hurtigere, så installatøren sparer tid.
  • Mere effektiv service og færre køreture
    Takket være fjernovervågning og justering via app kan mange opgaver nu løses direkte fra kontoret – det giver fleksibilitet i hverdagen.
  • Bedre samarbejde med varmeværket
    Når værk og installatør deler data fra de intelligente units, skabes et fælles overblik over driften – og det gør det lettere at yde hurtig og proaktiv support til forbrugeren.

Vil du høre mere om S-styringen?

Vil du se, hvordan S-styringen har gjort en forskel for Kenny, Fjerritslev Fjernvarme og deres mange kunder? Så se med i videoen foroven, hvor Kenny deler oplevelsen med at få integreret de nye fjernvarmeunits hos flere af fjernvarmekunderne i Fjerritslev.

Er du VVS-installatør eller driftende part ved et fjernvarmeværk? Og kunne du tænke dig at få bedre styring af dine kunders fjernvarmeunits?

Så bør du læse med her, hvor vi fortæller, om de mange fordele ved vores nye S-styring.

Du kan også finde mere information om vores mange fjernvarmeløsninger lige her.