METRO System 4 Slimline S
Intelligent og kompakt direkte fjernvarmeunit
- Intelligent styring via app
- Én af Danmarks tyndeste fjernvarmeunit
- Høj komfort og hurtig regulering
- Klar til både helårs- og fritidsboliger
- Energieffektiv og installationsvenlig løsning
Hvorfor vælge en METRO System 4 Slimline S?
METRO System 4 Slimline S er en moderne og intelligent fjernvarmeunit, der kombinerer høj komfort med energieffektiv drift i et ekstremt kompakt design.
Med mål på kun 65 cm i højden, 56 cm i bredden og 15 cm i dybden passer unitten nemt ind i små teknikrum og standardskabe. Det gør den ideel til både nybyggeri og renoveringsprojekter, hvor pladsen er begrænset.
System 4 Slimline S er en væghængt unit med direkte varmeforsyning og gennemstrømningsvandvarmer. Unitten er opbygget med én pladeveksler til varmt brugsvand og en direkte tilsluttet varmekreds, hvilket sikrer en enkel og effektiv udnyttelse af fjernvarmen. Det varme brugsvand reguleres via en hurtigtgående elektronisk ventil, som giver præcis temperaturstyring, hurtig reaktion og minimalt energispild.
Unitten leverer op til 37 kW til brugsvand og 16,5 kW til rumvarme og er dimensioneret til at klare både daglig komfort og perioder med høj belastning. Det kompakte kabinet indeholder samtidig snavssamler, cirkulationspumpe og kontraventil, hvilket gør installationen hurtig og overskuelig uden behov for ekstra komponenter.
Kabinet og komponenter reducerer varmetabet
Kabinet og komponenter er fuldt isoleret i henhold til DS452 for minimalt varmetab, og styringen overholder kravene i DS469 til regulering af fremløbstemperatur. Temperaturen på det varme brugsvand er fabriksindstillet til 55 °C, hvilket reducerer kalkdannelse og bidrager til høj og stabil varmtvandskomfort. Unitten er desuden forberedt til installation af energimåler og leveres med adgang til alle nødvendige tilslutninger.
Smart styring med LS Config-appen
Styringen varetages af den medfølgende S-styring, som giver nem adgang til indstillinger og driftsovervågning via LS Config appen. Med Bluetooth-forbindelse kan temperatur, standbyfunktion og opstart justeres direkte LS Config appen på din smartphone, hvilket gør både idriftsættelse og daglig drift enkel. Den intelligente styring er vejrkompenseret og sikrer automatisk tilpasning af varmen, stabil komfort og energieffektiv drift året rundt.
Resultatet er høj komfort, lavere energiforbrug og en moderne, fremtidssikret løsning til fjernvarmestyring.
Ideel til både helårs- og fritidsboliger
METRO System 4 Slimline S er velegnet til både helårsboliger og fritidsboliger. Den integrerede sommerfunktion slukker automatisk for varmekredsen, når der ikke er behov for rumopvarmning, hvilket reducerer energiforbruget i de varme måneder og gør unitten særligt attraktiv til sommerhuse og boliger med varierende brug.
5 års garanti
Husk, at der ydes 5 års garanti på brugsvandsvekslere med tilhørende styreventil, så du er sikret en driftssikker løsning i mange år.
Garantien forudsætter, at installation, drift og vedligeholdelse sker i overensstemmelse med METRO THERMs gældende garantibestemmelser.
Få ét års ekstra garanti
Som en ekstra tryghed tilbyder vi hos METRO THERM ét års ekstra garanti på din fjernvarmeløsning. Det eneste, du skal gøre, er at registrere dit produkt senest én måned efter installationsdatoen. Registreringen kan foretages af både forbruger og installatør.
Efter registreringen opbevares de indtastede oplysninger sikkert hos METRO THERM, og der fremsendes automatisk en kvittering for registreringen.
METRO System 4 Slimline S | Brugsvand | Rumvarme |
Temperatursæt, °C | 55/17-10/45 | 60/35-35/60 |
Rumopvarmning ydelse ΔT 35 °C, brugsvand ΔT 25 °C rumvarme | 37 | 16,5 |
Primært flow (l/h) ved ΔT 35 °C brugsvand / ΔT 25 °C rumvarme | 848 | 570 |
Sekundært flow (l/h) ved ΔT 35 °C brugsvand / ΔT 25 °C rumvarme | 913,83 | 570 |
METRO System 4 Slimline S | Standard |
Højde (inkl. omløber) | 650 (676 inkl. tilslutninger) mm |
Bredde (inkl. omløber) | 559 mm |
Dybde (inkl. omløber) | 150 (196 inkl. termostatventil) mm |
Vægt | 16 kg |
VVS-nr. | 375267416 |
METRO-nr. | 0128701609 |
Se vores kundecases
Ny unit giver bedre drift på fjernvarmeværk
I denne case har vi besøgt driftsleder ved Fjerritslev Fjernvarme, Kenny Lundtoft, der fortæller om en række energioptimerende projekter på værket.
Værket arbejder løbende på en mere effektiv drift, bl.a. ved at udskifte gamle units med nye, moderne System 4 Slimline S fjernvarmeunits.




