Varmt vand uden problemer i over 60 år

På loftet på Susanne Sviths slægtsgård fra 1700-tallet står en 100 liters varmtvandsbeholder fra METRO THERM. Der har den stået i over 60 år og trofast leveret varmt vand til bad og håndvask.

Og der har aldrig været en dag, hvor det varme vand har svigtet. ”Der har aldrig nogensinde været noget, der skulle laves eller gøres ved den. Den er blevet kigget efter af elektrikeren, som den skulle, og han har altid rost den og sagt; “Det er da fantastisk, at den kan endnu den vandvarmer!”

Selvom om vandvarmeren stadig virker fuldstændig, som den skal, har Susanne og hendes mand besluttet sig for, at den nu skal sendes på pension. ”Min største frygt er, at der pludselig går hul i den, så vandet vælter ud over det hele oppe på loftet. Det vil jeg simpelthen ikke risikere, så derfor skifter vi den nu, inden det går galt”, fortæller Susanne, der dog også har det en lille smule dårligt med at skifte noget ud, som stadig virker.

Få hele historien om Susanne Sviths sejlivede varmtvandsbeholder i denne film.

”Jeg er jo fra generationen, hvor man brugte ting, indtil de ikke virkede mere, men jeg tør bare ikke vente længere”, forklarer hun.

Høj kvalitet giver færre klager

Kort tid efter ankomst går elektriker Carsten Kreutzmann Lund og medhjælperen Mogens Kreutzmann fra MF Teknik i gang med at demontere ledninger og rør, så en ny METRO THERM-varmtvandsbeholder kan komme op. Den gamle er tung og besværlig og slet ikke lige så godt isoleret som den nye, og det er noget, som Susanne især vil kunne mærke på pengepungen.

”Den gamle bruger jo en hel del mere strøm”, forklarer Carsten Kreutzmann Lund. ”Men det ændrer ikke på, at det virkelig er god kvalitet, og det er jo dumt at sælge et produkt, som ikke er god kvalitet, for så ender man bare med en masse klager. Så på den måde fungerer METRO THERM jo rigtig godt”, konstaterer han.

Skal videre i systemet

Men hvad så nu? Skal den trofaste vandvarmer bare på lossepladsen? Nej, det skal den da ikke. Susanne har nemlig fundet et ny hjem til den på Tangeværket, et museum for elektricitet. ”Jeg tænker at ringe og høre, om de kunne have interesse i den. Der kommer jo masser skolebørn ud, og så var der en masse, der kunne synes, at den var fed”, siger Susanne og indikerer med sit smil, at det synes hun i hvert fald, den har været i al den tid, den har tjent hende og hendes familie.