
METRO AHRT
Varme- og brugsvandsveksler til større bygninger
- Ideel fjernvarmeløsning til større bygningstyper
- Kan specialbygges til ethvert projekt
- Elektronisk styring for præcis regulering
- Høj driftssikkerhed og god komfort
- Fleksibel opbygning – også til direkte varmeanlæg
Hvorfor vælge en METRO AHRT?
METRO AHRT er en fleksibel og kraftfuld fjernvarmeunit, der leverer både effektiv rumvarme og stabilt varmt brugsvand til større bygninger. Anlægget specialbygges og dimensioneres præcist efter kundens specifikationer, så løsningen matcher det enkelte projekts behov, ønsker og driftsforhold.
Unitten er opbygget med separate varmevekslere til henholdsvis brugsvand og rumvarme, hvilket sikrer høj driftssikkerhed, god komfort og optimal udnyttelse af fjernvarmen. Den elektroniske styring af både varme og brugsvand giver præcis regulering, energieffektiv drift og nem indregulering – til glæde for både forbruger og installatør.
AHRT-unitten kan desuden konfigureres som direkte varmeanlæg med blandekreds til varme, hvilket giver stor frihed i projekteringen og gør det muligt at tilpasse anlægget til forskellige installationstyper og eksisterende systemer.
Dimensionering og opbygning foretages altid i henhold til gældende normer og regler, så der opnås en driftssikker, fremtidssikret og godkendt løsning.
Få ét års ekstra garanti
Som en ekstra tryghed tilbyder vi hos METRO THERM ét års ekstra garanti på din fjernvarmeløsning. Det eneste, du skal gøre, er at registrere dit produkt senest én måned efter installationsdatoen. Registreringen kan foretages af både forbruger og installatør.
Efter registreringen opbevares de indtastede oplysninger sikkert hos METRO THERM, og der fremsendes automatisk en kvittering for registreringen.
