METRO System 5 HOFOR
Indirekte fjernvarme tilpasset HOFORs forsyningsområde
- Kompakt og høj effektivitet
- Stabil og driftssikker varmeproduktion
- Præcis temperaturstyring med ECL 120
- Fleksibel installtion til væg eller gulv
- Energieffektivt, fuldisoleret design
Hvorfor vælge en METRO System 5 HORFOR?
Med vores METRO System 5 HOFOR får du en moderne og effektiv fjernvarmeunit, der er specielt designet til HOFORs forsyningsområde.
Fjernvarmeunitten er udviklet til at levere stabil rumvarme og varmt brugsvand med lavt varmetab og intelligent styring og er det oplagte valg til både nybyggeri og renovering, hvor der stilles høje krav til energieffektivitet, komfort og driftsøkonomi.
I samarbejde med HOFOR har METRO THERM udviklet tre forskellige typegodkendte modeller:
- Væghængt model til montering under eller ved siden af beholder
- Gulvstillet model med integreret beholder.
- Split-unit med fleksibel tilslutning til ekstern varmtvandsbeholder, der sikrer en kompakt og pladsbesparende installation.
Særligt for HOFOR-modellen
Som standard leveres HOFOR-modellerne med kobberloddet pladeveksler til rumopvarmning. HOFOR-modellerne er fuldt ud elektronisk styrede på både brugsvandsproduktion og rumvarme, der er vejrkompenseret via en ECL 120.
Effektiv isolering, der reducerer varmetab
Det fuldisolerede kabinet er designet til at minimere varmetabet og forbedre den samlede energieffektivitet. Samtidig adskiller isoleringen varmefølsomme komponenter fra de varme fjernvarmerør, hvilket bidrager til høj driftssikkerhed og lang levetid – uden at gøre installation eller service mere besværlig.
Smart styring til rumvarme og brugsvand
METRO System 5 HOFOR er udstyret med ECL 120-styring, som sikrer præcis og vejrkompenseret regulering af rumvarmen. Det giver et behageligt indeklima og en optimal udnyttelse af fjernvarmen – også ved skiftende vejrforhold.
Produktionen af varmt brugsvand styres via en dynamisk ventil med integreret trykdifferens, flowforindstilling og termostat, som sikrer stabil komfort og hurtig levering af varmt vand. Ved montering under 60 liters beholder (type 6220) kan der nemt tilkøbes koblingssæt.
Overholder gældende krav
METRO System 5 HOFOR lever op til DS452 om reduktion af varmetab og DS469 om styring af fremløbstemperatur til rumopvarmning. Det gør unitten til et sikkert valg i projekter, hvor dokumentation, energieffektivitet og overholdelse af standarder er afgørende.
Den væghængte model monteres under eller ved siden af en METRO THERM beholder model 110 eller 160, som købes separat, mens den gulvstillede version leveres med indbygget 110 eller 200 liters beholder.
Få ét års ekstra garanti
Som en ekstra tryghed tilbyder vi hos METRO THERM ét års ekstra garanti på din fjernvarmeløsning. Det eneste, du skal gøre, er at registrere dit produkt senest én måned efter installationsdatoen. Registreringen kan foretages af både forbruger og installatør.
Efter registreringen opbevares de indtastede oplysninger sikkert hos METRO THERM, og der fremsendes automatisk en kvittering for registreringen.
METRO System 5 HOFOR | Væghængt | Væghængt, split |
Målerpasstykke | Frem/retur (110-165 mm) | Frem/retur (110-165 mm) |
Højde (inkl. rørtilslutninger) | 564 mm | 564mm |
Bredde (inkl. rørtilslutninger) | 537 mm | 537 mm |
Dybde (inkl. rørtilslutninger) | 460 mm | 460 mm |
VVS-nr. | 375255229 | 375255329 |
METRO-nr. | 0128802103 | 0128802104 |
METRO System 5 HOFOR | Gulvstillet 110 | Gulvstillet 200 |
Beholdervolumen | 94 liter | 191 liter |
Målerpasstykke | Frem/retur (110-165 mm) | Frem/retur (110-165 mm) |
Energiklasse | A | C |
Højde (inkl. rørtilslutninger) | 1835 mm | 1835 mm |
Bredde (inkl. rørtilslutninger) | 595 mm | 595 mm |
Dybde (inkl. rørtilslutninger) | 615 mm | 615 mm |
VVS-nr. | 375265729 | 375265829 |
METRO-nr. | 0122522121 | 0122622112 |
METRO System 5 HOFOR | Væghængt | Beholder model 110 | Beholder model 200 |
Temperatursæt °C | 60/40 - 35/55 | 60/30-10/45 | 63/35-10/55 |
Rumopvarmning ydelse kW ΔT 50, brugsvand ΔT 30, kW | 19 | 6,8 | 8,5 |
Flow rumopvarmning ΔT 50, flow brugsvand ΔT 30 l/h | 500 (30 kPa) | 196 spiralflow | 243 spiralflow |
Hør mere om din forsyning
Bliv klogere på Hovedstadens forsyningsområde på HOFORs hjemmeside.
Er du forbruger? Så kan du bl.a. bestille et varmetjek, få instruktion i, hvordan du bruger dit fjernvarmeanlæg eller du kan søge om at blive fjernvarmekunde.
Er du installatør? Så kan du bl.a. finde kort over drifts- og differenstryk og lavtemperaturområder samt finde vejledning i, hvordan en ejendom tilsluttes fjernvarme.







