METRO Delta
Fleksibel varmepumpe til jordvarme, PVT eller termonet
- Leverer varme, varmt vand og passiv/aktiv køling til boliger
- Særligt velegnet til små boliger og konvertering fra gas
- Kan kombineres med jordvarme, PVT-paneler og termonet
- Støjsvag løsning, der fungerer uden varmepumpekompressor
- Anvender naturligt kølemiddel med meget lav klimabelastning
Hvorfor vælge en METRO Delta?
En METRO Delta er en væske til vand varmepumpe, der samler opvarmning, produktion af varmt brugsvand og passiv køling i én kompakt løsning.
Med en kapacitet på 3,0 kW er den målrettet mindre boliger som rækkehuse og lejligheder, hvor behovet er mindre, men hvor kravene til komfort og effektivitet stadig er høje.
Den kompakte størrelse gør den særligt velegnet ved konvertering fra gas i mindre husstande. Den optager ikke gulvplads og fylder ikke væsentligt mere end det gasfyr, der erstattes. For boligejeren betyder det en nemmere overgang til varmepumpe – uden store ombygninger af teknikrummet.
Støjsvag løsning – ideel til tætbebyggede områder
METRO Delta er et oplagt valg på mindre grunde, hvor der ikke er plads til – eller ønske om – en traditionel luft til vand varmepumpe med udedel og ventilator.
Uanset om den kombineres med PVT-paneler, jordvarme eller termonet, er den udendørs installation fuldstændig lydløs. Det giver tryghed i tæt bebyggelse og gør det lettere at overholde støjkrav. For både boligejer og naboer betyder det en diskret løsning uden generende drift.
Naturligt kølemiddel og høj effektivitet
METRO Delta anvender R290 (propan) som kølemiddel. Det er et naturligt kølemiddel med en GWP (Global Warming Potential) på 3, hvilket betyder, at hvert kilo kølemiddel svarer til 3 kg CO₂. Til sammenligning har R32 en GWP på 675.
Varmepumpen har en COP på 4,2* og producerer dermed markant mere energi, end den forbruger. Kølemiddelfyldningen er kun 150 g, hvilket gør det muligt at installere den i eksisterende bygninger uden særlige sikkerhedstiltag.
For boligejeren betyder det lavere energiforbrug i hverdagen.
For installatøren giver det en løsning, der er nem at håndtere i både nybyg og renovering.
*Ved brine 0 °C og varme 35 °C.
METRO Delta kombineret med PVT
METRO Delta er særligt velegnet sammen med tagmonterede PVT-paneler – kombinerede solcellepaneler og solfangere, der via en varmeveksler på undersiden opsamler varme fra luften.
Varmepumpen kan håndtere indløbstemperaturer fra -15 °C til 50 °C og levere fremløbstemperaturer op til 70 °C. Det gør den robust i drift – også ved lave temperaturer.
Når PVT-panelerne opvarmer brinen, udnytter METRO Delta energien til både rumvarme og varmt brugsvand. Forsynes PVT-panelerne med inverter, kan en stor del af varmepumpens elforbrug dækkes over året. Det giver en løsning, hvor flere energikilder spiller sammen og reducerer det samlede energibehov.
Ideel til jordvarme og termonet
METRO Delta er også velegnet til klassiske jordvarmeanlæg og til termonet-løsninger. Den kan håndtere indløbstemperaturer helt ned til -15 °C, hvilket gør den oplagt til lavtemperaturkilder.
Et termonet fungerer som en form for lavtemperaturfjernvarme med uisolerede jordvarmestrenge, der forsyner flere boliger med væskebåren varme. Her booster METRO Delta temperaturen lokalt i den enkelte bolig, så man undgår transmissionstab og får den nødvendige temperatur til både opvarmning og varmt brugsvand.
For bygherre og forsyning betyder det en effektiv udnyttelse af fælles varmekilder.
For den enkelte boligejer betyder det individuel komfort og kontrol.
En kompakt løsning med flere funktioner
Alt i alt får du med vores METRO Delta en kompakt løsning, der kombinerer varme, varmt brugsvand og passiv køling i én og samme enhed og som kan tilpasses både mindre boliger og moderne energikoncepter.
METRO Delta er en varmepumpe til dig, der ønsker en effektiv løsning, der passer ind, hvor pladsen er begrænset – og hvor der samtidig stilles høje krav til både komfort, støjniveau og fremtidssikring.
Få ét års ekstra garanti
Som en ekstra tryghed tilbyder vi hos METRO THERM ét års ekstra garanti på vores produkter. Det eneste, du skal gøre, er at registrere dit produkt senest én måned efter installationsdatoen. Registreringen kan foretages af både forbruger og installatør.
Efter registreringen opbevares de indtastede oplysninger sikkert hos METRO THERM, og der fremsendes automatisk en kvittering for registreringen.
METRO Delta | |
Driftspænding | 230 V 50 Hz |
Sikring | 13(16) A |
|---|---|
Nettovægt | 56 kg |
Kølemiddel | R290 |
Kølemiddelfyldning | 150 g |
GWP | 3 |
Højde (ekskl. studse) | 829 mm |
Bredde (ekskl. studse) | 480 mm |
Dybde (ekskl. studse) | 540 mm |
Højde (inkl. studse) | 981 mm |
Bredde (inkl. studse) | 480 mm |
Dybde (inkl. studse) | 540 mm |
VVS-nr. | 346646104 |
METRO-nr. | 0156622001 |
Varmt vand, effektdata, W40/W54 °C* | |
COP | 5,9 |
Afgivet varmeeffekt | 4,6 kW |
Varmt vand, effektdata, W10/W54 °C* | |
COP | 3,3 |
Afgivet varmeeffekt | 3,5 kW |
Elforbrug | 2,5 kWh |
Elforbrug, standby | 30 W |
Dagligt elforbrug | 3,5 kWh |
Årligt elforbrug | 732 kWh/a |
Opvarmningstid | 02:57 (tt:mm) |
Energieffektivitet ved vandopvarmning | 1,399 |
*Deklareret i henhold til EN 16147.

















.webp)
.webp)