Lidt elektricitet kan give meget varmeenergi

Når man skal udregne, hvor meget varmeenergi en varmepumpe leverer i forhold til, hvor meget elektricitet, den får tilført, bruger vi måleværdien SCOP (Seasonal Coefficient of Performance).
Hvis en varmepumpe fx har en SCOP-værdi på 1 betyder det, at for hver 1 kWh el, varmepumpen bruger, leverer den 1 kWh varme.

De fleste moderne varmepumper har i dag typisk en SCOP-værdi på mellem 3 og 5, hvilket altså betyder, at varmepumpen vil genere 3–5 gange så meget varmeenergi, som du betaler for i el.

Og med METRO THERMs varmepumper kan du faktisk generere helt op mellem 4 til 8 gange så meget energi, som du bruger i el.

OIiefyr

Et oliefyr opvarmer din bolig ved hjælp af olie. Det betyder også, at selvom fyret skal bruge
en smule strøm til driften af nogle kritiske komponenter (cirkulationspumpe, ventilator, mv.),
så bruger et oliefyr ret lidt strøm – faktisk kun omkring 300–500 kWh om året.

Dette tal afspejler dog ikke, hvor meget energi et oliefyr rent faktisk bruger.
For eksempel bruger et oliefyr i gennemsnit ca. 2.000 liter olie om året.

For at få et mere repræsentativt billede af, hvor meget et oliefyr rent faktisk bruger, har vi i denne beregning derfor omregnet antal liter fyringsolie til det antal kWh, det svarer til. En liter fyringsolie svarer til ca. 10 kWh, og det årlige kWh-forbrug til et oliefyr bliver derfor til nedenstående resultat.

Gasfyr

På samme måde som et oliefyr, så bruger et gasfyr ikke særlig meget strøm. Det skyldes, at fyret hovedsageligt benytter gas til at producere varme – ikke strøm. Derfor er det gennemsnitlige elforbrug også kun et sted mellem 30 til 60 kWh om året.

Derfor har vi endnu en gang at gøre med et tal, der ikke står mål med det forbrug, der rent faktisk er forbundet med at have et gasfyr. Derfor har vi i denne opgørelse omregnet antal kubikmeter (m³) gas til kWh for at få et mere retvisende billede af det årlige forbrug.

1 m³ gas svarer rundt regnet til 10,55 kWh. Det årlige forbrug ser derfor ud, som vist nedenfor.

Elradiator

Elradiatorer er én af de dyreste traditionellle opvarmningsformer. Det skyldes grundlæggende at elradiatorer ikke er så gode til at udnytte varmen – modsat fx varmepumper, der også kører på el.

Ser vi bare på kWh-prisen i maj 2025, kostede det næsten 25.500 kr. om året at opvarme et typisk hus med elradiatorer. Tilbage i 2022 var prisen helt oppe at runde 86.600 kr.

Nedenfor kan du se, hvor meget strøm elradiatorer bruger – og hvor meget, du skal betale for det.

Fjernvarme

Kigger vi isoleret på din fjernvarmeunit i boligen, så bruger den faktisk forholdsvist lidt strøm – kun mellem 250 og 400 kWh om året. Det skyldes, at der med fjernvarme er tale om en opvarmningsform, hvor varmen leveres centralt fra et fjernvarmeværk. Det er altså derfor også her, det meste af strømforbruget ligger.

Derfor vil det i denne beregning også give et mere repræsentativt billede af det overordnede kWh-forbrug, hvis vi medregner fjernvarmeværkets forbrug. Derfor skal vi her lave en omregning fra mWh (megawatt-timer) til kWh (kilowatt-timer).

En MWh er lig med 1.000 kWh, og derfor har vi i udregningen nedenfor blot ganget den årlige udledning for en bolig med 1000, hvilket giver det endelig kWh-forbrug.

Træpillefyr

Et træpillefyr anvender, ligesom et olie- og gasfyr, et fossilt brændsel – i dette tilfælde træpiller – til at producere varme. Derfor forbruger det heller ikke særlig meget strøm. Faktisk kun omkring 200 kWh om året.

Derfor giver det endnu en gang mening at lave en omregning, der også tager højde for det årlige forbrug af træpiller, så vi dermed får et mere retvisende billede af, hvor meget du skal betale om året for at drifte et træpillefyr.

Da et træpillefyr både bruger bruger energi på opvarmningen af pillerne og til fordampningen af vandindholdet i dem, har det gennemsnitligt en virkningsgrad på ca. 85 %. Derfor er det reelle energi-output pr. 1 kg træpiller på 3,95 kWh. I vores beregningen nedenfor har vi derfor taget udgangspunkt i denne værdi.

Konklusion:
Varmepumpen er stadig den mest effektive løsning

Når man sammenligner de forskellige opvarmningsformer – fra varmepumper og fjernvarme til olie-, gas-, pillefyr og elvarme – står én ting klart: varmepumpen er blandt de mest energieffektive og økonomisk fordelagtige løsninger på markedet.

Selvom elforbruget til en luft til vand- eller jordvarmepumpe typisk ligger mellem 5.000 og 6.000 kWh om året, så leverer den langt mere varmeenergi, end den bruger i strøm. Det er netop denne høje virkningsgrad, der gør varmepumpen til et økonomisk fornuftigt valg.

Sammenlignet med olie- og gasfyr, som kræver markant mere energi og er afhængige af fossile brændsler, fremstår varmepumpen som et grønnere og mere fremtidssikret alternativ. Og selv om fjernvarme og træpillefyr også kan være gode løsninger – især i bestemte områder – er det svært at komme uden om, at varmepumpen kombinerer driftssikkerhed, økonomi og energieffektivitet på en måde, der gør den særligt attraktiv.

Hvilken løsning der passer bedst til dig og din bolig, afhænger selvfølgelig af flere individuelle forhold. Men ét er sikkert: Med en varmepumpe er du godt rustet til både at spare penge og reducere din boligs klimaaftryk i mange år frem.