METRO THERM Produkter Fjernvarme Fjernvarmeunits METRO System 4 Slimline Mini S

METRO System 4 Slimline Mini S

Elektronisk styret og ultrakompakt fjernvarmeunit til varme og varmt brugsvand

METRO System 4 Slimline Mini S er en moderne og pladsbesparende fjernvarmeunit, der kombinerer høj komfort med energieffektiv drift. Med et kabinet på kun 60 cm i højden, 30 cm i bredden og 24 cm i dybden samt fuld EPP-isolering passer unitten perfekt ind i små teknikskabe eller standardskabe og er ideel til både nybyggeri og renovering

Tekniske detaljer

METRO System 4 Slimline Mini S er en væghængt fjernvarmeunit med gennemstrømningsvandvarmer og direkte tilsluttet varmekreds via indbygget blandesløjfe. Brugsvandet reguleres af en hurtigtgående elektronisk ventil, der sikrer præcis og stabil temperaturstyring med minimalt energispild.

Unitten leverer op til 37 kW til brugsvand og op til 16,5 kW til rumvarme og er dimensioneret til at dække både daglige behov og spidsbelastning. Derudover er den forberedt til energimåler, cirkulationspumpe, kontraventil og indbygget trykudligner, hvilket gør installationen hurtig og enkel uden behov for ekstra komponenter.

Smart styring via LS Config app

Den avancerede S-styring giver enkel adgang til indstillinger og overvågning direkte fra LS Config appen. Med Bluetooth-forbindelse kan du justere temperaturer, aktivere standby-funktion og tilpasse driften fra din smartphone. Styringen understøtter desuden vejrkompensering, hvilket giver nem opstart, automatisk tilpasning og en stabil komfort hele året

Energieffektiv og brugervenlig

Slimline Mini S leveres i et kabinet med fuld isolering i henhold til DS452, hvilket reducerer varmetabet. Styringen opfylder samtidig DS469-kravene til regulering af fremløbstemperatur. Brugsvandstemperaturen er fabriksindstillet til 55 °C for at minimere kalkdannelse og sikre optimal komfort.

Ideel til både helårs- og fritidsboliger

Takket være sit kompakte design og intelligente styring er System 4 Slimline Mini S ideel til både helårsboliger og fritidshuse. Den integrerede sommerfunktion sørger for, at varmekredsen automatisk slukker, når der ikke er behov for opvarmning, hvilket reducerer energiforbruget i de varme måneder.

For at sikre tryghed i hverdagen leveres Slimline Mini S med fem års garanti på brugsvandsveksleren med tilhørende styreventil.

Ydelsesdata

METRO System 4 Slimline Mini S

Brugsvand

Rumvarme

Temperatursæt, (°C)

55/17-10/45

60/35-35/60

Ydelse (kW) ved ΔT 35 °C brugsvand / ΔT 25 °C rumvarme

37

16,5

Min./maks. Fjernvarmedifferenstryk (bar)

0,2/6

0,2/6

Maks. Tryk (bar)

10

10

Primært flow (l/h) ved ΔT 35 °C brugsvand / ΔT 25 °C rumvarme

847

570

Sekundært flow (l/h) ved ΔT 35 °C brugsvand / ΔT 25 °C rumvarme

913

570

Mere information om METRO System 4 Slimline Mini S

METRO System 4 Slimline Mini S

Standard

Dimensioner (inkl. omløber) (H x B x D), mm

600 (628,5 inkl. fittings) x 300 x 240 mm

Vægt

16 kg

VVS-nr.

375254537

METRO-nr.

0128701610