Sådan startede det hele

I starten af 1920’erne nåede elektrificeringen af Danmark et absolut højdepunkt. Antallet af kraftværker var gået fra en håndfuld til 500 på under 20 år, elpriserne var i bund, og efterspørgslen efter elektriske apparater var større end nogensinde. Tidens kloge hoveder spåede, at det kun kunne gå i én retning: opad. Det øjnede den dengang 31-årige Jørgen Christian Jørgensen en forretningsmulighed i, og etablerede sig i 1921 som selvstændig grossist under navnet ”Jørgen Jørgensen Import og Export”. Han drev virksomheden fra en lille lejlighed i det indre København, og solgte primært mindre elektriske artikler som lamper, ledninger, pærer og nitteforbindelser.

I starten havde han intet varelager men bestilte først varer hjem fra sine underleverandører, når ordren var lagt. Denne forretningsmodel har Toyota senere hen tyvstjålet og kaldt ”Just-in-Time-production” – hvilket de har tjent milliarder på. Onde tunger ville måske påstå, at Jørgen Christian Jørgensens valg af forretningsmodel skyldtes, at han ikke havde ret mange penge på kistebunden. Vi vil dog i stedet vælge at tro på, at han var en visionær forretningsmand og langt forude for sin tid.

Ligegyldigt om Jørgen Christian Jørgensen var fremsynet eller sparsommelig, havde han i 1935 i hvert fald nok kapital til at starte en decideret produktionsvirksomhed. Eftersom han var uddannet finmekaniker, kastede han sig først over produktionen af mindre elektriske apparater som elbrødristere, eldyppekogere, og elvarmeovne. Det var dog et helt andet produkt, han senere skulle blive landskendt for.

Og virksomheden? Den navngav han dengang ”Metro”. Men det er nok efterhånden ikke svært at gætte, hvad den hedder i dag.